- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugosjunde Bandet. Ny följd. Tjugotredje Bandet. 1911 /
159

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sverdrup: -ligr, -liga, *la. 159
4o T il ste rk e v e rb e r (og p re t.-p ræ s.):
aukandligr, rikelig, til aaka, foröke, eller til det enstydige
»/-verbum auka.
eiganligr, værd at eie, til ciga, eie.
fraberardigr, ud merket, fortrinlig, til bera frá , udmerke sig;
blómberan(d)ligr, blomstrende (= blómberandi); dauffberanligr, død-
bringende.
snúanligr, som kan vendes, til snúa, vende, dreie.
svikjanligr, forrædersk, til svikja, vise sig trolös, svike.
úaflatanligr, uophörlig, stedsevarende, til låta af, ophöre med.
úvinnanligr, uindtagelig, til vinna, vinde, faa i sin magt,
overvinde.
úprjótanligr, uforgjængelig, uophörlig, til þrjóta, ta ende,
ophöre.
vikjanligr, som let lar sig bevæge eller bringe til at gi efter,
til vikja, vige, gi efter (sml. ”víkja eptir e-u”); úvikjanligr, uböielig.
vitanligr, bekjendt, til vita, vite, kjende; ûvitanligr, ube-
kjendt.
yfirsttganligr, som kan overgaaes, overvindes, til stiga yfir,
yfirstiga, overstige, overgaa, overvinde; úyfirstígavdigr, uover-
vindelig.
yfirvesanligr, supersubstantialis, til vesa yfir\ hjåvesandliga,
paa en saadan maate som om noget er nærværende (sml. hjd-
verandi, nærvarende).
Ogsaa i vestgerm. er denne type produktiv. I ght. kan saa-
ledes nævnes: berantlïh, fructuosus, gibiugantlïh, flexuosus, ilantUh,
festinans, wesentlïh, essentialis, heilan(t)lîh, salubris, îinbüantlîh, in-
habitabilis, etc. etc. (Wilmanns, II, § 364); likesaa i ags. : äberend-
lic, som kan taales, äblegendlic, som kan böies, äsciendlic, spör-
gende, interrogativ, bewëpendlic, sörgelig, blvwendlic, blomstrende,
brosniendlic, fordærvelig, gederigendlic, skadelig, flëogendlic, flyven-
de, fylgendlic, efterfölgelsesværdig, gegiernendlic, önskelig, etc., etc.
I vestgerm. er denne type ogsaa utvidet til prêt. part. av saavel
sterke som svake verber; saaledes ght. infundenlîh, sensibilis, gi-
zoganllh, modestus, ungisewanlîh, invisibilis, firdenkitlïh, contempti-
bilis, etc.; ags. åwendedlic, foranderlig, åwiergedlic, fordomt, elen-
dig, äworpenlic, værdig til fordömmelse, behogodlîce, omhyggelig,
gebyredlic, passende, gedœledlïce, åe\e\ig,forsewenlic, foragtelig, for-
slegenUc, beskjæmmende, etc. Disse sidste dannelser er særegne
for vestgerm. I gn. forekommer der kun eb adjektiv, som synes
dannet til eb prêt, part., nemlig úséligr, ubehagelig at se paa,
hæslig (Sturl. I, 718, Fld. II, 4533), som vistnok er dannet til
prêt. part. av sjå og altsaa staar for *úsétdigr; n kan da være
bortfaldt paa lignende maate som i kristiligr.
Der kan vel neppe være nogen tvil om, at denne type er
opetaat paa samme maate i gn. som i vestgerm. Den maa da be-
tragtes som en ganske naturlig fortsættelse av adjektivavledningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1911/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free