Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 9
rodstavelse, hvorledes — kunde man spørge — vilde disse
ord da kunne undgå ad analogiens vej at udstyres med det
strubelukke, som tilkom alle de ord, med hvilke disse havde
ekspiratorisk-kromatisk akcentuering og (nu også) kvantitet
tilfælles? Jeg ser derfor ikke rettere, end at stødet meget
vel kunde være ældre end forlængelsen av w, og først ved
denne være udbredt også til ord med kort vokal + tidligere
kort m, medens derimod andre ord, hvor ingen forlængelse
være sig av vokal eller konsonant indtraf, forblev udelagtige
i stødet.
2) Fremdeles findes stød i ord med akc. 1, hvor et op-
rindeligt (o: olddansk) udlydende tn er assimileret til w,
skrevet nd (watn> vand o: van1
)] stødet måtte da være yngre
end Æ
’ets forsvinden qua ustemt lyd, altså yngre end over-
gangen tn > nn. — Her synes mig at kunne gøres samme
synsmåde gældende som under forrige moment fremstillet.
Så snart f. eks. watn var bleven til [wann], synes intet mere
nærliggende, end stødet indførtes fra sådanne ord, hvor der
ingensinde havde været hindringer for dets tilstedeværelse
som f. eks. [mann], — Med hensyn til det ræsonnement, som
jeg her under 1) og 2) har opstillet, må jeg forøvrigt gøre
opmærksom på, at det grundsætligt falder sammen med de
ovenfor (s. 9) citerede ytringer av Kock Sv. akc. II, 435 f.
Også Marius Kristensen er imidlertid, som det fremgår av
hans avhandling, fortrolig med grundtanken heri, idet han
siger: ”. . . så er der også mulighed for, at en senere opkom-
men, for stød modtagelig lydforbindelse kunde få stød i ana-
logi med de alt tilstedeværende former” (s. 54).
3) Endnu et moment fremdrager Marius Kristensen,
idet han dog betegner dets beviskraft som tvivl underkastet.
”Måske”, siger han (s. 57), ”viser også behandlingen av frem-
medordene, navnlig i jysk, hen til et tidspunkt [for stødets
indtræden] efter overgangen tenuis > frikativ. Yærd at mærke
er det i alt fald, at medens tyske lånord, der er optagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
