Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 3S
tilfredsstillende, så at cirkumfleksen overalt (både med og
uden apokope) var forklaret. Yi vilde da stå overfor det
spørgsmål: hvorledes forklares fysiologisk overgangen fra denne
cirkumfleks til strubelukke? Forklaringen herpå finder Ma-
rius Kristensen i ”vanskeligheden ved at fastholde en lang-
somt aftagende tvetoppet akcent i stavelser, hvis afslutning
var tilbøjelig til at danne skarpt afskåren aksent” (s. 53).
Her må jeg først tillade mig i almindelighed at bemærke,
at forsåvidt en given artikulation i et eller andet sprog er
forbunden med relativ vanskelighed, så vil dette — så vidt
jeg skønner — kun kunne føre dertil, at udtalen lettes en-
ten ved simpelt bortfald av den del av artikulationen, som
betinger vanskeligheden, eller ved overgang til en nærlig-
gende, med den hidtidige organisk beslægtet artikulation.
Det bliver da den sproghistoriske undersøgelses opgave at
påvise, hvori det organiske slægtskab mellem de to artikula-
tioner består, og hvorledes overgangen fra den ene til den
anden må tænkes at være foregået. Med henblik herpå vilde
man ikke gærne savne en nærmere redegørelse for, hvorledes
den antagne tvetoppede akcent kunde udvirke, at stemme-
båndene på et vist punkt av den stemte stavelsedel klappede
sammen. Hår dernæst Marius Kristensen (s. 53 nederst)
siger, at ”jo mere stavelseudlyden var tilbøjelig til at afskære
stavelsen skarpt, med andre ord, når en stemmeløs klusil
fulgte efter kort stemt lyd, jo vanskeligere måtte det være
at fastholde en svagt dalende tvetoppet akcent”, så synes man
med nogen ret at kunne pege på, at hvis det var forbundet
med vanskelighed at udtale en akcent av den antagne be-
skaffenhed, når en stemmeløs klusil fulgte, så måtte den
samme vanskelighed ventes, når der fulgte stød, som jo og-
så er en ustemt klusil (jfr s. 65 i samme avhandling) lige
så vel som p, t, k.
Fra det særlig vestjyske stød går Marius Kristensen
over til det ældre, for de fleste dialekter fælles stød. Under
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI X X V III, NY FOMD XXIV. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
