Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 39
men mangler i det andet tilfælde. Anvender vi dette på det
foreliggende tilfælde, indser vi let, at på en tid, da *winiz
endnu havde anden stavelses i bevaret, var dette allerede
bortfaldet i samme stavelse i et *winizen(a)z.t som derved
kunde nå at blive delagtigt i stødet. Således ser vi, at mod-
sætningen i nydansk ven—verinen forklares ved en simpel
anvendelse av den opstillede lov, uden at vi behøver at gribe
til nogensomhelst sekundære forandringer eller analogi.
Efter at vi nu har set, at stødet hænger sammen med
de urnordiske endelsers bortfald, må vi nærmere undersøge
de fysiologiske forhold, hvorpå denne sammenhæng beror.
Det er tilstrækkelig kendt, at de urnordiske korte vokaler a,
i, u ikke er bortfaldne samtidig, men således, at a forstum-
mede tidligst. Endvidere ved man, at en vokals klangfylde
er des større, jo mere åben den er, og at a således er klang-
fyldigere end i og u. Det må derfor på forhånd antages,
at under lige betingelser vil et a i infortisstilling holde sig
bedre end de nævnte stærkt lukkede vokaler. I virkeligheden
ses dette da også at være tilfældet i en række sprog; jeg
behøver blot at minde om oldfransk, hvor latinsk infortis-«
er fortsat som neutralt e, medens de lukkede vokaler i sam-
me stilling er bortfaldne. — Derimod er der et tilfælde,
hvor forholdet mellem vokalernes akustiske effekt bliver lige
det omvendte, nemlig når vokalerne (på grund av akcent-
reduktion) mister deres stemme o: bliver hviskede; i så til-
fælde bliver de vokaler de kraftigste, som udtales med den
snævreste mundkanal, og omvendt. Da forholdet i urnordisk
nu netop er det, at a forsvinder først, de lukkede vokaler
senere 1), så følger derav med nødvendighed, at apokoperin-
gen av de korte urnordiske endelser a, i, u er foregået gen-
nem de tilsvarende ustemte vokaler som mellemled. Den
umiddelbare følge av akcentreduktionen i de urnordiske le-
*) Dette nævnes også av Verner AfdA VII, 12 (= KV. s. 102), som
imidlertid for at forklare forholdet henviser til vokalernes særtoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
