Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Pedersen: Dansk og urn. akc.
dette er, som det ovenfor blev udviklet, av dobbelt art, og
forklaringen må derfor også deles i 2 punkter.
1) Med hensyn til stødet på kort vokal foran opr. lang
tenuis erindres, at det ikke optræder i oprindelig udlyd
(f. eks. tak), men vel i sekundær o: fremkommen ved det
jyske bortfald av udlydsvokal (f. eks. tak, takke). Det er
altså avgjort et indlydsfænomen; at det ikke er akcenten,
der gør udslaget (tak med akc. 1, tcük m. akc. 2), fremgår
av, at stødet forekommer i indlyd også av ord med akc. 1
(forskræ1
føls). Jeg tænker mig nu, at de lange tenues pp,
tt, kk, når de stod i stavelseskel, er undergåede en udvik-
ling, der fysiologisk er av samme art som den, disse lyd har
tået f. eks. i islandsk (og flere andre dialekter), hvor man
nu i disse tilfælde har de bekendte forbindelser av h + tenuis.
Overgangen til de lange tenues fra foregående kort vokal
(som i dette tilfælde efter den Sieverske udtryksmåde kunde
betegnes som skarpt avskåren) er altså sket gennem en as-
piration, hvorved -pp- > hp(p), -tt- > ht(t), -kk- > hk(ky, om
lukkelyden i disse forbindelser foreløbig beholdt sin længde,
eller denne svandt jævnsides med aspirationens fremkomst,
må lades uavgjort, men gør forøvrigt intet til sagen.
Da de lange tenues ganske naturligt vil beholde deres
kvantitet længere i indlyd end i udlyd, ligger det nær at
formode, at aspirationen er opstået, efter at lang tenuis i
udlyd var avkortet. Hvad overgangen fra denne aspiration
til stød vedrører, så forklares den på samme simple måde
som det urnordiske støds fremkomst av det før omtalte stem-
meløse pust. En god fysiologisk parallel til det specielt
vestjyske (og nordfynske) stød finder vi i livisk, idet stødet
i dette sprog — foruden i flere andre tilfælde, hvorav nogle
ovenfor er berørte — opstår av forbindelsen h + konsonant
(f. eks. livisk Wdøg, aften, finsk éhtoo, 1
. nWd, se, f. nähdä,
se nærmere V. Thomsen Berøringer, s. 60 f.). At det nu
forsvundne liviske h, hvortil stødet viser tilbage, er opstået
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
