Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Pedersen: Dansk og urn. akc.
kulation antog alle de egenskaber, som konstituerede den
daværende akc. 1. — På den anden side må man huske på,
at da det overvældende flertal av tostavelsesord havde akc. 2,
kunde analogien ofte bevirke, at også ord av den nævnte
kategori kunde få (eller om man vil: bevare) akc. 2; i så-
danne tilfælde indtrådte da de navnlig fra vestnordisk kendte
udviklinger med forskydning av fortis på den sidste stavelse
(som *sea>sia, se Kock Acc. §§219—21).
Til dansk -vn- svarer som bekendt i svensk -wm, f. eks.
havn—hamn. For dette mn finder man i visse ældre (nysvenske)
skrifter et lydlovligt skifte mn :mpn eller mbn : mpn og det
således, at mpn bruges i udlyd, mn henholdsvis mbn i indlyd
(se Kock Ark. XYI, 258 ff., hvor eksempler og nærmere
enkeltheder kan efterses). Den mellem de to nasaler værende
konsonants stemmeløshed tyder, som av Kock fremhævet, av-
gjort på, at der i komplekset har været et ustemt element til-
stede. Kock antager derfor, at det udlydende n i denne stilling
er bleven ustemt og derved har gjort også den nærmest for-
udgående lyd ustemt. Nogen anden forklaring var det sikkert
under de givne forudsætninger umuligt at give, omend det
efter min mening ikke var helt uden betænkelighed at antage,
at det udlydende n således spontant var bleven ustemt. Når
man imidlertid tager hensyn til, at mpn hørte hjemme i en-
stavelse8former d. v. s. former med akc. 1, og forudsætter,
at akc. 1 havde stød, vil man se, at denne vanskelighed for-
svinder: når stødet faldt mellem de to nasaler, forstår man
let, hvorfor den labiale lukkelyd netop her blev ustemt. Det
var forøvrigt ikke utænkeligt, at stødet kunde have holdt
sig endnu, efter at p i den omtalte forbindelse var forsvun-
det, jfr. de hos Kock (1. c. 261) nævnte grammatikeres ud-
sagn fra slutningen av det 17. hundredår om, at p er stumt
i ord som nampn, hampn.
Det er imidlertid ikke alene i forbindelsen mw, at man
i ældre svensk finder et indlydende p] det fremtræder i for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
