Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Björn M. ólsen: Anmälan.
I § 22 behandles sætningsbyggningen. Sagastilens påvirk-
ning ses blandt andet deri, at den latinske originals indviklede
perioder opløses i sideordnede sætninger.
Det viser sig altså fra alle sider gennem disse fortræffelige
enkeltundersøgelser, hvilken mægtig indflydelse den hjemlige saga-
skrivning har haft på oversætterens bearbeidelse af det fremmede
stof. Hans störste fortrin fremfor andre middelalderlige oversæt-
tere, hans jævne og ædruelige fremstilling, hans forholdsvis store
troskab i gengivelsen af de latinske originaler, hans stræben efter
historisk objektivitet i beskrivelsen af de romerske tilstande og
begivenheder — alt dette vilde være uforklarligt, hvis ikke over-
sætteren gennem beskæftigelse med den hjemlige sagalitteratur
havde gennemgåt en slags historisk skole.
Udgiverens behandling af teksten står, forekommer det mig,
ikke ganske på höjde med den fortræffelige indledning. Nogle af
hans rettelsesforslag er tvivlsomme, f. eks. når han s. 4*1 tilföjer
ordene sem nu er, som er overflødige vid siden af p essir, og sam-
tidig udelader ordene eSa sem nú er s. 4 l\ Det bör indrömmes,
at stedet er dunkelt, men det sandsynligste turde være, at eöta
sem nú er står på sin rigtige plads i håndskriftet (414) og er af
oversætteren ment som rettelse til en p essir (411), som han har
glemt at udslette; disse ord (en p essir) synes derfor at burde udgå.
— S. b 4 udelader udgiveren vera foran verda, som det synes med
urette; ordene annathvårt mun vera verda, a t osv. betyder ligefrem
’en af delene vil være nødvendig, enten at’ osv. (vera styres af
verda, som betyder ’måtte’). — S. 524 har udg. vistnok ret, når han
tilföjer er efter ”utekid”, men denne rettelse helbreder ikke det
åbenbart forvanskede sted. Det hele bör vistnok skrives således:
p v i ad p a d er, p å er úrækt (= åræltt, af v. órœkja) er ad muna
p å o. s. v., hvilket kan oversættes: ’Det forholder sig nemlig så-
ledes, når man forsommer at huske, — så’ o. s. v. Jfr Fritzner 2
under úræ kja och den latinske originals ubi neglegas. — S. 716-17
bör der skrives: en e f liann peger vid, p å er ængi ván hiålpar;
peger v id svarer til originalens reticeat; p å indleder eftersætningen;
udg. interpungerer efter på, synes altså at have opfattet p å som
acc. piur. af så. — Hvorfor indfører udg. s. 1018 ved konjektur
den sjældne og abnorme form vetrsins? Hvorfor da ikke vetrar-
in s? Ordet er tilföjet af udg., og svarer til tem poris i den latin-
ske original (grim m læik ”vetrsins” = sæ vitia tem poris). Man kunde
også gætte på vedrsins. — S. 15aa virker det af udgiveren tilföjede
er forstyrrende. Den overleverede tekst kan forsvares, når man
kun interpungerer rigtig. Der bör skrives: ok fó r M etellus a d
rå d i aidldunganna — ok allt var petta búid — i Num idia. Ordene
ok—bú id bör opfattes som parentes, svarende til (ex sententia) om-
nibus rebus parodis compositisque hos Sallust. — S. 193 antyder
udg. en lakune, svarende til originalens et inter eas moras prom issa
legatorum expectare. Der synes ikke at være udfaldet noget. Over-
sætteren har åbenbart opfattet expectare som en antydning af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
