Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. hvar. 235
brandsdalen. Dette navn er skrevet til Anduœrdœnna, badr
(o: bååar) Anduærdur Dipl. Norv. I nr. 133 linje 8-9, 20
(aar 1312); i Andurdu D. N. Y nr. 96 2 (1333); i Anduardu
D. N. VIII 153 2 (1346); i Anduorde, i Anduordo, -w D.
N. I 7585, 759 5,8 (1347). Se Norske Gaardnavne IV 1,
s. 57. Den gamle form for navnet antages her at være
Andvard’à; men begge de ældste skriftformer har jo vokalen
<
b. Andueråa ligger altsaa til grund; denne sidste form er
ikke ”paavirket av adjektivets form i 2det led”, — den er
snarere bent frem en substantivering av adjektivet i hun-
kjønsform — liksom pilska) bestemt form pilskan, eg. ”den
télske”, et gammelt navn paa Telemarken, ”
j Øyiafials sokn
aa |>ilskunne” D. N. I nr. 57615 aar 1401. Ved Andueråa
er formodentlig underforstaat halfa (side) og ved pilska, iorå.
I Anduærda gaar som det sees av citatene, over til
a og a til o, ganske som i de oven anførte eksempler.
Formen -vorår = -verår, ”vendt i den retning som 1ste
sammensætningsled angir”, er ogsaa paavist andensteds i gam-
melnorsk, saaledes i austan vordan (variant wçrden) acc. sg.
m., se Norges Gamle Love V s. 855 under austanverårj
-varår.
Min opfatning strider ogsaa her med Noreens; i Aisl.
Gr.3 § 141 hævder han nemlig at der i austanvordr, gndurår
o. s. v. gjemmer sig en gammel avlydsform -varår (til verår).
For at forklare -vorår henviser han til hunkjønsformen -vgrå
og mener at p, o kan ha bredd sig derfra. Denne utvei
slipper man imidlertid at ty til dersom man antar en lyd-
overgang e> æ> a> o mellem v og r. Og den synes mere
end tilstrækkelig belagt ved de oven anførte eksempler.
Det vilde føre for langt her at gaa ind paa de gammel-
norske former gndugi, hinnug, huærnug og pannug, som man
jo ikke kan undgaa at se i sammenhæng med de v-løse for-
mer av 2det sammensætningsled i nåttorår, dggurår) Anduråu
(eitert ovenfor); her har Noreen nu en overordentlig tilta-
ÅBKIV FOR NORDISK FILOLOGI XXVIII, KT F Ö U D XXIV. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
