Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulenid: Pron. kvar. 247
Sidst anførte sted meddeler Ross om ”Oust-Egde-strand-
maal eller Nedenesmaal” at ”i midteigen av havstrondi —
fraa Tovdalsfjord til Tveitstrand o lengr oust — vil e titt
verta (æ, a ell) a: merr -> marr, kerra > kjarre, Her- > Harsel
Froland, Tveit, Birkenes o. m. f. — Arendalittene beskyldes
for at spise harer i hareselskab (se Am. B. Larsen: Un.s- og
Skoleanaler 1891 s. 210), og i Kristiania er det en jargon
som tillægges backfischene at de sier ar du gal ”er” (præs. av
være) — r’en er utrillet engelsk tungespids-r. I ”Norske
Bygdemaal” 1907 s. 60 oplyser Ross at typen -ær- i Oplands-
maalene her og der er gaat over til -ar-; eks. farje f. (færge),
Gaardnavnet Ullaren grdnr. 78, 79 Søndre Odalen og
Ullaren 90 Tinn, Øvre Telemarken, skrives Ullerni i den
ældste tid, senere Ulleren el. lign., altsaa med e i 2den sta-
velse. Den oprindelige form er vistnok Ullerni, der maa
gaa tilbake til et urnordisk *Wulpernia, dannet av det samme
ord got. wulpuSj ”herlighet”, hvormed man i almindelighet
sammenstiller gudenavnet Ullr.
Det er klart at r ’en maa ha fremmet a’en i og med
sin eiendommelige artikulation. G uttural har den vel neppe
været nogen steder i ældre tid, men allerede den tilbaketrukne
tungespids-r er gunstig for a-lyd, som man til overflod kan
se av engelsk (adverbiet here uttalt hid; d langt uttrukket
lyder som d). Somme steder i landet hersker den gutturale
r nu, saaledes paa Sørlandet (særlig Øst-Agder), tils dels i
Ryfylke og i Bergen; naar da g kom efter r-lyden (som i
herg) var der en dobbelt aarsak til overgangen. Det er og-
saa i disse strøk vi finder mest av overgangen nu. Som vi
har set, er den imidlertid ikke ukjendt paa Østlandet.
Det er ikke bare naar r følger efter e’en at den paa-
virker denne i retning av æ1 og æ i retning av a. En for-
angaaende r kan ha den samme virkning, om end i min-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
