Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulemd: Pron. hvar. 249
huarr, idet ue- i saa fald formodentlig gjennem uø gik over
til (u)o — smign. middelislandsk huorny huossu, huort Alt-
isl. Gr.3 § 83 anm. 1 (jfr. dog s. 229 ovfr.).
De sproghistoriske og sproggeografiske vidnesbyrd i Norge
— som vi har gaat utførlig ind paa ovenfor — synes imid-
lertid at tale derimot.
4. I stavelse med ”tyk” ?+ konsonant efter vokalen.
Eks. alv f. ”elv”, halg f. ”helg” paa Nordmøre.
Hele Østerdalen opover — undtagen Tyldalen — har
alv, alg (elv, elg), smign. halv (kalv) smst. Tyldalen der-
imot skiller mellem opr. e og a: ælv} halv.
I Yefsen, Helgeland, er a i alv ført videre til g: giv.
Men elg heter der ælg og helg hælg.
Paralelt er det naar ø i de vestligste Østlandsmaal
(nærmere specificert ovenfor) blir ført til (o >) å av en føl-
gende ”tyk” l -f kons. eller av rdyri. Her er en del eksempler
fra Sauherad og Heddal i Nedre Telemarken: Hålje mands-
navn c Hælgi) (,jölpe, fortid) jårtt(e) hjelpa, hjelpt(e); talje,
tåfdd(e) telgja, telgd(e); hjålkje m. ”kjølke”; fålje, fåfdehie)
fylgja, fylgd(e); sylv n. blir i Heddal uttalt sålv.
Hvorledes dette forhold skal opfattes, har jeg allerede
uttalt mig om s. 242 ovenfor; her kun til ytterligere belys-
ning et citat fra dr. Am. B. Larsen i Un.s- og Skoleannaler
1890 s. 283 nederst og s. 284:
”––––-— —; her kommer dog den omstændighed til,
at ”tyk” l lettelig alene ved sin tungeartikulation fører for-
skjellige vokaler frà en ren guttural eller palatal dannelse
til en kun halvveis palatal (”mixed”), hvilken så hyppig —
ved det øvrige vokalsystems påvirkning — kan blive iden-
tisk med en av dettes ved andre udviklinger opstaaede lyd
(eks. Søndeled: vafseböle (med aapen o)<oldn. -bøli)”. Un-
der samme synsvinkel maa overgangen æ > a, baade foran
r og ”tyk” /, formodentlig i mange tilfælde sees.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>