Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Skulerud: Pron. hvar.
lingen over hele linjen — bundende i de samme fonetiske
aarsaker. Om nogen indflydelse fra vestgermansk — særlig
nedertysk — paa østnordisk, og fra østnordisk (særlig svensk)
paa vestnordisk er det neppe rigtig at tale. Men der er dog
paa den andre siden visse ting som tyder paa at der —
som nævnt — maa være en sammenhæng.
At lydovergangen efter w ikke faar den styrke i Nor-
den som i vestgermansk (engelsk), tør hænge sammen med
at w gik over til v (blev labiodental i steden for bilabial)1)
temmelig tidlig i nordisk, mens den beholdt sin oprindelige
artikulation i engelsk.
Spirene til overgangen mener jeg har ligget der over-
alt i Norden fra gammel tid, liksom i vestgermansk.
Imidlertid synes den at ha størst omfang og optrær tid-
ligst i østnordisk og østnorsk (især i trøndsk, hvor den og-
saa nu har størst bredde), og derfor er det ikke urimelig at
den har været fremmet i stadig vestligere strøk gjennem et
indsig østenifra langs de store færdselsveier og langs kysten
til begge sider ifra Nidaros. Fordelingen av kvar og kvær
vesterpaa og nordpaa i Norge finder sin forklaring derigjennem.
Kvær finds jo nu i det store og hele kun i de bygder som
takket være sin avsides beliggenhet kunde by mest motstand
mot den østenfra kommende uniformering. Det er karakteri-
stisk at huarr kommer til at faa overvegten (over huærr) om-
trent paa den tid da svensk indflydelse begynder at gjøre sig
gjældende i Norge, politisk og sproglig, og efter at tyngde-
punktet i landet er flyttet til Trøndelagen og Østlandet. Det
er momenter som sandsynligvis bør tages med i betragtning.
Det vil forstaaes at jeg mener det vilde være urigtig
at skille ut kvar fra det øvrige sprogstof og anse det for
bent frem laant østenfra i de trakter hvor det nu finds
vesterpaa og nordpaa. Herimot taler flere omstændigheter.
*) Dette skedde først i absolut fremlyd, senere i fremlyd efter konso-
nant, senest i forbindelsen hvo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
