Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Magnus Olsen: Anmälan.
sammenhæng med nordgermanernes og sydgermanernes gjensidige
beröringer i oldtiden og den tidligere middelalder.
Allerede i spörgsmaalets formning merker man paavirkning
fra N.’s lærer A ndreas H eu sler, hvem han har tilegnet bogen.
Det historiske grundsyn er det samme som i Heusler’s arbeider,
og methoden er, stort seet, den samme. Ogsaa N. vil i stor ud-
strækning ”die jüngeren . . . sagenzüge schon an ihrem ethos und
kolorit erkennen” (s. 218 aura. 1). I flere retninger, navnlig hvad
den gammelgermanske digtnings form angaar, uddyber og fuld-
stændiggjör hans ”Beiträge” paa en meget fortjenstfuld maade de
resultater, som ved Ker’s og Heusler’s skrifter er vundet raed hen-
syn til den relative kronologi for denne digtnings hovedarter: det
korte heltedigt (”das epische Einzellied”) og epos’et, hvilket sidste
tilhorer en skrivende tid (ritöld). Men ved den nævnte frem-
gangsmaade ligger faren for vilkaarlighed nær, og flere steder i
N .’s arbeide synes mig at vise, at B oer nok har nogen ret til i
sin ”Auseinandersetzung mit Andreas Heusler” *) og dennes elever
at advare imod ”die Gefahr des Apriorismus”. Lidt ængstelig til-
mode bliver man unegtelig, naar man hos N. stöder paa udtalel-
ser som ”es dürfte von vornherein einleuchben”, og naar derpaa
den folgende argumentation ikke ganske overbeviser én. Men paa
den anden side er det let at indse fordelene ved at gruppere
kjendsgjerningerne efter en arbeidshypothese, naar man bare kom-
mer ihu, at selv oldtidens liv undertiden kan vise sig lidt for rigt
og sammensat til, at det kan faa plads indenfor de theoretisk op-
trukne udviklingslinjer. Og man vil da forstaa og fuldt ud vur-
dere de forskeres arbeide, hvem kun den strengt induktive mé-
thode tilfredsstiller. Deres styrke er netop, at de ikke tör give
sig en arbeidshypothese i vold. Navnlig ved saa vanskelige spörgs-
maal som de, der gjælder Edda-digtenes biologi, deres relative
kronologi og absolute datering, kan det ikke sterkt nok betones,
at der trænges arbeider ud fra de forskjelligste grundsyn. Jeg
anser det for meget fortjenstfuldt, at N. har havt mod og udholden-
hed til at före sit store arbeide tilende ud fra sit helhedssyn
paa nordisk (og gamraelgermansk) aandsliv og paa den norrone
digtnings skiftende kaar. Dette alvorlig anlagte, vel gjennem-
tænkte og klart affattede arbeide er en borgen for, at den unge
forfatter ikke”vil lade det mangle paa ”Nachprüfungen”, eftersom
hans allerede nu omfattende studier skrider fremad.
Paa flere punkter kunde man dog have önsket, at forf.’s
studier havde været mere dybtgaaemle. Ikke, hvor han beskjæf-
tiger sig raed den germanske oldtid i det hele taget; her viser
han en forbausende evne til at bringe den litteraturhistoriske ud-
vikling i samklang med de sparsomme historiske efterretninger og
med de kulturhistoriske forhold, som man kan slutte sig til, navn-
*) R. C. Boer, Methodologische Bemerkungen über die Untersuchung
der Heldensage, Amsterdam 1911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
