Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Magnus Olsen: Anmälan.
haupten scheint. Dieses gedieht, einer der extremsten zeilenbin-
der, weit extremer als Arinbjarnarkvida und Sonatorrek, soll der
tradition zufolge ums jahr 900 oder noch früher in Norwegen ent-
standen sein. Dahin reichte zu jener zeit schwerlich ein einfluss
angelsächsischer poesie. Wir hätten kein recht, in der Vorliebe
für feste bindung einen solchen einfluss zu vermuten, wären wir
genötigt, die richtigkeit der tradition anzuerkennen. Ja, wir müss-
ten die Wahrscheinlichkeit, womit wir für denkmäler wie Hymis-
kvida späten ursprung behaupten, stark einschränken, und die
ganze auffassung von jung und alt, archaisch und modern, die aus
der bisherigen Untersuchung hervorzugehu schien, würde in frage
gestellt. Zum mindesten müsste eine gähnende kluft zwischen
skaldischer und volkstümlicher dichtweise — ganz abgesehen vom
dróttkvætt — für die frühere wikingzeit angenommen werden”,
noget, som forf. ikke er meget tilböielig til.
Hvor skal man nu finde plads til Ynglingatal i den norröne
kulturudvikling? Ikke i 9de aarh., svarer N., ikke engang, som
Bugge sögte at vise, i 10de aarh., men endnu langt senere, i den
islandske særudvikling af den norröne litteratur. En lærd islæn-
ding skal i 12te aarh. have været istand til ”das Ynglingatal in
die tradition einzuschmuggeln, die von einem aus Haralds skal-
den kreise hervorgegangenen genealogischen werke bis dahin nichts
wusste” (s. 413). Kort tid efter skal en anden anonym islænding
have digtet Håleygjatal rned Ynglingatal som forbillede; han har
smykket det med Eyvindr skaldaspillir’s navn, ligesom hans for-
gjænger paa tilsvarende maade indförte Í>jódolfr i litteraturen, og
han har havt det samme held som Pseudo-Þjódolfr med at smugle
sit produkt ind i den islandske tradition. Men dette er ikke det
merkeligste. Baade for Pseudo-Þjóctolfr og for Pseudo-Eyvindr
var deres list lykkets saa aldeles fortrinlig, at Snorre etpar mands-
aldre senere kom til at tage deres produkter for god vare. Hver-
ken var der kommet til ham det mindste nys om, at der paa en-
kelte gaarde rundt omkring paa den tyndt befolkede ö med de
gjenneinsigtige forhold, hvor alle kjendte hverandre eller ialfald
vidste om hverandre, sad mænd og digtede i de gamle hirdskal-
des navn, — og heller ikke formnåede hans videnskabelige kritik
eller hans umiddelbare digteriske sans at aabne hans öine for den-
slags skæbnesvangre feiltagelser. Dette var inin förste tanke, da
jeg læste N .’s udvikling om Ynglingatal og Håleygjatal; men ef-
terhaanden har det gaaet op for mig, at saa plumt kan forf. ikke
have tænkt sig de islandske litteraters bedrageri i 12te aarh. Forud-
sætningen for N.’s theori, ligesom for hans syn paa den norröne
digtning i det hele taget, er en egen betragtning af den islandske
traditions art. Han opererer med en kjæde af omdigtninger, hvis
resultat skal være blevet, at Brage’s og Þjódolfs digte ”nur in
atomen vorhanden sind, die in den unter ihrem namen überliefer-
ten texten stecken mögen” (s. 393). Men her har man lov til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
