Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Magnus Olsen: Anmälan.
man i almindelig kristelig kultur at være naaet saa langt i 9de
aarh., at det övrige Sviarike först henved 200 aar senere kom paa
höide dermed. Hvad om nu forholdet har Været ganske det sam-
me paa norsk omraade, saaledes at egnen omkring Skiringssal
(Vestfold) allerede omkring 850 har begyndt at tilhore den almin-
delige europæiske kultur? Det forekommer mig, at N. i sine
undersögelser angaaende Ynglingatal burde have været opmerksom
paa dette spörgsmaal, hvordan han nu end ud fra sine almindelige
betragtuinger (og ud fra audet specielt materiale,- som vil kunne
inddrages i undersögelsen) vilde have kommet til at besvare det.^
Og et sideblik paa den materielle kultur i Vestfold i 9de aarh.
kunde vistnok have været oplysende. Gokstad-fundet var bl. a.
tilgjængeligt, da N .’s ”Beiträge” blev til. Dertil er nu kommet
det righoldige skibsfund fra Oseberg, over hvis herlige udskjærin-
ger og pragtfulde metalbeslag arkæologerne er "stormförtjust”
(Montelius). Jeg ved nok, at kunsthaandverk og digtning — frem-
for alt ”lærd” digtning — ikke behöver at fölges ad. Men jeg
skulde dog have lyst til engang at kunne stille det spörgsmaaí til
N. under Osebergskibets rigt smykkede stavn eller i salen, hvor
dette skibsfund nu er udstillet, om han endnu kunde fastholde,
hvad han i 1908 skrev om forholdene i Vestfold paa Harald haar-
fagres tid (en menneskealder senere end Oseberg-fundet): ”Wenn
dieser rauhe kriegsmann [kong Harald] überhaupt sinn für die
dichtung hatte, so Iiess er sich das lied von der Hunnenschlacht
oder vielleicht das Haraldskvædi vortragen, jedenfalls wollte er
dann von dem hören, was seit menschengedenken seine Vorfahren
begeistert hatte und wovon noch jetzt in der halle der bauern ge-
sungen wurde. Dass der könig — oder sein vetter Rçgnvaldr —
an einem so unheroischen, trockenen, reflektirten werke wie der
Aufzählung der Ynglinge* sollte gefallen gefunden haben, dass es
überhaupt damals im gebiete des Kristianiaijords einen menschen
gegeben haben sollte, der derartiges hersteilen konnte und wollte,
dies dürfen wir als von vornherein unwahrscheinlich bezeichnen”
(s. 390 f.). Jeg vil slet ikke gjöre indsigelse mod Neckels (og
Heuslers) grundbetragtning, idet jeg fuldt ud deler hans frygt for
den ”isolirende betrachtungsweise”, som ”die augen schliesst vor
der breiten gemeingermanischen schicht, auf der sich die christ-
liche kulturentwicklung in Deutschland und Skandinavien aufbaut,
und überall das trennende sieht”. Jeg vil bare tillade mig at
bede forf. om ved fremtidige undersögelser ‘) at tage mere hensyn
til det hele milieu for den n orrön e litteratur, ligesom han ved
behandlingen af den fællesgermanske digtning lader denne frern-
træde paa en fyldig baggrund. D et skulde ikke undre mig, om
han da blev nödt til at ændre adskilligt i sin litteraturhistoriske
kronologi.
’) Blandt disse imödeser jeg med spænding hans begrundelse af den
opfatning, at Haraldskvædi’s "echtheit nur schwach verbürgt ist” (s. 443 anm.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
