Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Finnur Jónsson; H(r)eyrum — h(r)ørum.
naturlig, når man går ud fra den sidst anførte betydning; jfr også
en sammenstilling som at skuldleikum okat hreyrom (Kb I 178).
Dernæst svarer til at h-rum i Kb to steder i Stb at tengdum, (s.
457. 487), som altså må være synonymt med hint.
Medens betydningen således synes klar og uomtvistelig (Fritz-
ners tanke altså urigtig), er formen desværre meget vanskeligere,
følgelig også ordets etymologi. Det findes da i følgende former:
at hærom Kb I 62. II 85
at herum — II 68
at hørom Stb 319. 353 (= Kb I 178)
at høRom — 391
at {i) heyrom Kb II 114. 134
at hreyrom - I 178. III 453.
i hrørum Stb 535 (— Kb II 134).
Det ses heraf, at vokalen dels er e («), dels ø, dels ey, samt
at r findes 3 steder efter h. I Kb skrives enten e, æ eller ey, i
Stb derimod a ltid ø; hr- findes én gang i hvert af håndskrifterne.
Det er sikkert skrivemåden (ø) i Stb, der har bevæget G. Vigfusson
til at antage ø-formen for den rigtige, og der kan næppe heller
være tvivl derom; både skrivemåden e, æ og ey kan betyde det
samme eller også en overgang fra ø till e. Klart er, at ey er den
skrivemåde, der har mindst hjemmel, og det vilde være besynder-
ligt, hvis (tvelyden) ey her var oprindelig. Der er således herefter
næppe tvivl om, at ordet har ø i roden; dette kan igen både være
et ø og et æ (efter den sædvanlige skrivemåde). Men nu hr-for-
merne? G. Vigfusson antog, at de beroede på fejllæsnings (Ar af et
he-). Hvis denne form kun fandtes éngang, kunde den opfattelse
være antagelig, men da den findes i to håndskrifter og ik k e på
identiske steder, bliver den min
etslags dissimilation i de andre
Den ældste form af dette sjældne ord mener jeg derfor, efter
alt at domme, bör antages at være hrør(um). Men hvad er så
ordets etymologi? Det bekendte hrør, ntr., fald, lig, synes på grund
af sin betydning at være uden forbindelse med vort ord — eller
kan der være en sådan?
denne form: hr- den ældste
16
’/. 1911.
Finnur Jönsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
