Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 11
stød ha, så at den ventede form stemmer med den i jysk og
delvis i fynsk almindelige; Anders Pedersen forklarer s. 40
rigsmålets stød ved analogi, efteråt den förste konsonant, som
han antar var ustemt, var blevet stemt, ”hvilket da kunde
tænkes at være skét forholdsvis tidligt i sjællandsk, i hvert
fald på en tid, da analogien støttedes ved den for alle de
pågældende tilfælde fælles musikaliske akcent, i jysk-fynsk
derimod senere eller under forhold, hvor den musikalske
akcent ikke længere kom i betragtning”. Efter min anta-
gelse behøves analogi hverken til forklaring af den østlige
eller vestlige form, og forskellen beror alene på at på den
tid, da stødet udviklede sig, var udtalen af den førstkom-
mende konsonant lidt kortere på jysk end på sjællandsk,
hvilket stemmer godt med at jysk jo også på andre måder
særpræges ved korte former (bortfald af a, forkortelse af
show). Antagelse af ustemt l og n er overflødig, da lydene
faktisk er stemte over hele Danmark; for at grunde sin lære
om ustemte lyd henviser Anders Pedersen s. 22 til at den
kendte vestnordiske assimilation mp > pp, nt :> tø, %k > kk
ingenlunde er fremmed for dansk. Nu er det ganske visst
god logik heraf at slutte, at næselyden var ustemt, hvor den
blev bortassimileret; men det er mindre god logik også dær-
af at slutte, at den var lige så ustemt i de tilfælde, hvor
mPi n^j er bevaret den dag idag — men det er jo netop
dem der er tale om her.
16. Stød i låneordene skilling, høker, frøken osv. Li-
gefrem efter A, senere analogi efter B.
Et gennemsyn af denne liste vil formentlig få to ting
til at vise sig med stor tydelighed. Den forste er, at An-
ders Pedersens teori meget ofte lar stødet komme frem, ikke
just i de gale ord — det har han undgået ved på det af-
gørende sted at indføje ordene ”efter fortis 1” og dærved ude-
lukke ord med den anden akcentform *) — men på de gale
*) Fx. bryllup < *bruétihlaupa. I øvrigt er det vanskeligt at se nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
