Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 13
findes der jo imidlertid den dag idag ikke spor af stød, og
det vil dærfor ikke undre, at han har været ivrig efter at
vise, at der dog også udenfor Danmark findes fænomener
der kunde tyde på at man virkelig har haft stød, selv om
dette siden er forsvundet. Han har fundet tre ting, hiatfæ-
nomener, sv. mpn og oldn. rimforhold. Lad os nu se dem
igennem.
1. Her siges (s. 45): Ord med hiat får lydlovlig i de
nordiske sprog akcent 1. ”Antager man, at akc. 1 forekom
ledsaget af stød [man mærke denne forsigtige udtryksmåde,
der skal dække over at der selv efter A. P. jo var mange
tilfælde af akc. 1 uden stød] allerede i den fællesnordiske
sprogform, bliver dette fænomen ikke blot let forståeligt, men
næsten selvfølgeligt. Når man udtaler to vokaler, der stø-
der sammen uden at danne diftong og altså udgør to sta-
velser, vil der mellem disse indtræde strubelukke... Men
når strubelukke i forvejen fandtes i sproget og altid som
led av akc. 1, så forstår man let, at overhovedet alle ord
med denne ejendommelige artikulation antog alle de egen-
skaber, som konstituerede den daværende akc. 1”.
Slutningsmåden er måske ikke helt tvingende; det be-
høver vi imidlertid slet ikke at opholde os ved, da nemlig
begge præmisserne er uholdbare, både den fysiologiske og
den historiske. Hvad den förste angår, da er det jo slet
ikke nødvendigt at ha strubelukke mellem to vokaler der
støder sammen uden at danne diftong. Kun meget få sprog
anvender strubelukke på denne måde — og i dem er det
endda, ret beset, slet ikke for at holde vokalerne ude fra
hinanden, idet de også har strubelukke efter konsonant, nord-
tysk fx. foran a i sein alter lige så vel som i die alte. De
fleste sprog har gladelig to eller tre vokaler efter hinan-
den uden strubelukke; A. P. behøvede ikke engang at for-
lade sit modersmål for at se utallige exempler: due, lue,
roe, pi(g)e, si(g)e, Vium, Sneum, Boar, kaos, Noah, prior,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
