Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Jespersen: Stød og Synkope.
leveres fra slægt til slægt. Efter almindelige kriterier er
formodningen altså for at stødet i flertalsformerne (eller den
til grund for det liggende musikalske akc. 1) er uoprinde-
ligt. Efter min mening har vi i modsætningen mellem lærd,
død med stød og det böjede lærde, døde uden stød en af-
spejling af det gamle forhold, men i lært, født og flt. lærte,
fødte med stød i modsætning til han lærte, hun fødte noget
nyt, analogisk.
Kock anfører endvidere flt. [og bestemthedsform] af ad-
jektiver på -sk som fynske, svinske, synske, fjendske, hundske,
bondske, springske, skælmske med stød, der efter ham viser
fællesnordisk akc. 1. Han har her overset at der er andre
adjektiver på -sk, hvor vi ikke har stød i de böjede former,
men det samme skifte som mellem gtfd och gode, nemlig
dansk danske, svensk svenske, fransk franske, spansk spanske.
Selvom der ikke er flere end disse fire, vil det dog ses at
de vejer langt mer end mange flere af kaliberen svinske eller
springske, der sikkert hører til den slags former som den
talende danner for sig selv, når han får brug for dem, me-
dens former som danske og svenske i höj grad bærer præget
af at være huskede former på grund af deres hyppige an-
vendelse;1) og de tyder på at sådanne adjektiver oprindelig
har haft samme vexlen mellem akc. 1 i de uböjede og akc.
2 i de böjede former som god 2) osv.
Med hensyn til komparativerne finder jeg også en ved-
ligeholdelse af det gamle forhold i forskellen mellem længer
[læ/?’or] on. lengr og læng(é)re [læ/?(ø)ro] on. lengri og ligeså
talesprogets hedder [bæd’or] on. betr og bedre [bædro] on.
betri, og er dærfor tilböjelig til at tro at den svenske og norske
akc. 1 i komparativer ikke er fællesnordisk. Også stødet i
i) Vokalen i sg. dansk forklares jo netop ud fra ilt-formen (Noreen,
Altisi. gr. § 151).
J) Stødet i svinske osv. stemmer jo også med svin. Vi har analogistød
også i ord som ke’miske, f y 1
siske osv., i skumle og andre adj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
