Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dahlerup: Anmälan. 93
duft sjælden virker så tiltalende på Nordeuropæere ‘) som på Orien-
talere (og katte).
Mod slutningen af middelalderen og i de følgende århundreder
brugtes navnene spica og spicanardi sjældnere om valeriana (og
nardostachys), men des tiere om la v en d el (Lavandula spica L.)3),
og brugen af navnene kan — i det mindste i Tyskland — udvides
til en mængde andre planter3); i Norden brugtes og bruges den
dag i dag navne som spikolje, spigerolje (Kalkar, Feilberg), spikolja
(A. F. Dalin), spikerolje (Aasen) om laven del olje; se også ty. Speik,
Spiek, Spieksalbe, Spieköl m. m. (Grimm), holl. spijk, eng. spike m. m.
Om formerne, hvori ordet spica optræder i nordiske kilder,
er at mærke, at lovbøgerne har spik (d. e. spïk?), en af de svenske
lægebøger (K lem m ings udgave s. 104) derimod spiki’, også i de
andre germanske sprog har ordet skiftende former: oldeng. splce,
spica (Sweet), ty. spyke (Joh. Schröder), speik, spiek (Grimms Wb).
Endnu står tilbage at undersøge, ad hvilken vej ordene spic
oc spicer kan være komne ind i de svenske og danske lovbøger.
Det er allerede omtalt, at Er. lov er det eneste danske kildested,
hvor spic oc spicer forekommer; i gildeskråerne bruges helt andre
ord om de samme ting, og i håndskrifter af Er. 1. forvanskes spic
til spec eller spceth. Dette tyder på, at ordene kun har været
brugte i en retsformel, som havde fået speciel anvendelse i det
sjællandske tingsprog. Overensstemmelsen mellem den brug, der
göres af ordene i Er. 1. og i YGL. og ÖGL., er så stor, at den
ikke kan være tilfældig, men må skyldes lån fra den ene lov til
de andre eller fra en fælles kilde. Da det nu er bevisligt, at Väst-
götalagen har været kendt i middelalderen i Danmark (stykket om
”lekara rættær” findes indført i danske lovhåndskrifter4), og da
fremdeles brugen af det vest nordiske ord spicer lettest kan for-
klares i YGL, hvis sprog i det hele står vestnordisk nærmest, an-
tager jeg, at ordene spic oc spicer fra VGL er overførte som en
fast formel til Er. 1.s). Derimod formår jeg ikke at afgöre, om
spik ok spiær i VGL er en vestgötsk talemåde eller lånt anden-
steds fra; hvad der kunde tyde på det sidste, er at man til spik
ok spicer har föjet lin ok Icekirsgcef som forklaring.
Men at spic oc spicer betyder ”salve og forbindstof”, tror
jeg at have bevist, og dermed falder også de lydhistoriske betragt-
ninger, som fru Jacobsen knytter til ordene spic oc spicer.
1) Prof. E aunkiæ r fortæller mig, at for nogle år siden indforskrev
en parfymehandler i København et parti nardus-salve, men han måtte hurtig
skille sig af med den igen, da ingen vilde bruge den, og dens lugt endog
fordrev kunderne fra butiken.
2) Joh. Schröder: Vollständige u. nutzreiche Apotheke oder Artzney-
Schatz (Nürnberg 1693) s. 1157 angiver: Spica mas .. wird genannt Lavan-
dula latifolia, Spicanardi Germanica osv. Spica fœm ina. Lavandula . . wird
genannt Lavandula angustifolia . . gemeine Spyke osv.
3) Se Grimms ordbog "Spieke”. — Jede schöne Gebirgsblume nennt das
Volk: Speik. M. H öfler: Volksmedizin und Aberglaube inOberbayern(l893). 112.
4) K ofod A ncher. Dansk Lov-Historie. I. (1769). 617.
Det samme antages også af Pr. Grøn i Janus. XIII, 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
