Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip. 25
derimod bringe en virkelig forklaring paa den bl. a. af
Rektor Nygaard saa tydeligt angivne forskel, ogdet har de
ikke engang forsögt.
For nu at fortsætte vort skue over de mesttypiske ek-
sempler: det var Myrande til di er ikke: der ernoget som
hörte eller hörtes, men noget man skulde (kunde) tro, —
man skulde kunde tænke troligt, kunde tros, altsaa med ka-
rakter af verbum infinitum. Sml. nu uden videre: her er
knapt livande, han er troendes til noget a f hvert, etc. Selv-
fölgeligt har jeg ikke citeret her halvdelen af materialet,
som findes hos mine forgængere. Til de eksempler, baade
de ovf. givne og de som jeg ikke gengav, hvortil min nogle
ikke passer eller synes at passe, kommer vi senere tilbage.
Altsaa ved vi nu, hvorfor (se sid. 18) disse ord ikke kan
anses som part. præs., hverken aktiv eller passiv, — fordi
betydningen slet ikke passer. Og naar saa alligevel formen,
det ydre, er densamme, saa maa der enten findes en form i
oldsproget, der lige fra oprindelsen helt og holdent var den
samme, eller ogsaa maa vi kunne finde en der laa formen:
-ande, -anda tilstrækkelig nær til at vi kunde antage, at den
droges ind — hvis jeg kan udtrykke mig saaledes — i part.
præs.-formens periferi. Om en — tilsyneladende — tredje
mulighed, se nfr. s. 30.
Saadan en form, som det förste alternativ sigter til, be-
staar nu eller bestod, saavidt vides, ikke; det sidste er der-
imod ikke alene tænkeligt, men ogsaa paaviseligt. Jeg
gentager altsaa den sidste del af spörgsmaalet (s. 18): hvad
er det saa for verbalformer, der skjuler sig under disse par-
ticip-lignende ord?
Svaret ligger ganske nær og med al önskelig tydelighed
du eu juling paa flekken”, sa faren, og det blev rigtigt ”passivt" for sönnen
da kan naivt spurgte: "paa hvilken flek?” Allerede i Gotisk: ”qvemum þan
motarjos daupjan” = for at blive döbet. Se Strong, Logeman and Wheeler,
The History of Language, s. 264 og Greenough and Kittredge, Words and
their ways, s. 275.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
