Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Boer: Stødet i dansk.
lige for circumflex, opstår en entoppet fortis med acutus.
Denne forskel mellem for circumflex modtagelige og ikke
modtagelige stavelser er dog senere forsvundet, idet circum-
flexen i de fleste dialekter og i det svenske rigssprog er af-
løst af en entoppet accent, hvorved accentueringen er blevet
den samme som ved de ord, som fra begyndelsen ikke har
været modtagelige for circumflex. Også her må dansken,
som nu overalt har entoppet fortis, engang være gået den
samme vej.
Spørger vi efter betingelserne for circumflexens opståen,
så får vi det svar, at den stavelse, som skal kunne få denne
accent, må være lang, d. v. s. den må indholde enten en
lang vokal eller en kort vokal, søm følges af en lang kon-
sonant eller en konsonantgruppe. Denne betingelse er, bort-
set fra en let forståelig undtagelse, som nedenfor vil blive
omtalt, den samme, hvorunder stødet optræder i dansk. Den
slutning ligger altså nær, at der består en sammenhæng
mellem circumflex f compositus ved accent 1 i det ældre
sprog og stødet i det yngre. Og denne sammenhæng kan
allerede af kronologiske grunde ikke være nogen anden, end
at stødet er opstået af circumflex + compositus l). Og da
vi ved, at circumflex 1 over næsten det hele nordiske sprog-
område og deriblandt i dansk i en senere periode er gået
over til entoppet fortis, tager vi næppe fejl, når ri lier søger
stødets hemmelighed og formulerer vedkommende lydlov på
følgende måde: Stødet opstår ved overgangen fra totoppet
fortis til entoppet fortis ved accent 1. Yi vil nu forsøge at
forstå denne overgang.
Den exspiratoriske accentuering af ord med acc, 1 før
‘) Som man vil se, bar denne opfattelse nogen lighed med den måde,
hvorpå Marius Kidstensen (Arkiv 15, 50) forklarer det yngre 3pecielt vest-
jyske stød (det ældre stød opfattes af M. Kr. på en ganske anden måde).
Det må dog være mig tilladt at gøre den bemærkning, at jeg ikke havde
læst Marius Kristensens afhandling, da jeg kom til ovenstående slutning.
Jeg er tværtimod nået til den ved de overvejelser, som her er blevet fremsat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
