Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Boer: Stødet i dansk.
viser ord som vandt [varit], bænk [bœn’h], som har stød på
stemt konsonant foran explosiva, at dette spørgsmål må be-
nægtes. Altså er det ikke alene explosiverne men også de
øvrige ustemte konsonanter, der overflødiggør stødet, og det
bekræftes ved ord som tø , hvor der ikke følger nogen ex-
plosiv lyd på det ustemte s. Det lader sig let forstå, ti om
end ved ustemt r og l og ved / og 0*exspirationen ikke op-
hører, så ophører dog den musikalske tone, og derved bort-
faldt muligheden af en forhøjning af tonen, der senere kunde
være bleven fjærnet. En forstærkning af exspirationstrykket
kan have været tilstede på disse åbne konsonanter, men
denne forstærknings betydning har da ikke været stor nok
til ved dens afbryden at fremtvinge et stød *).
En følge af, at circumflex og compositus og tilsam-
men med dem den del af stavelsen, som bar accentens anden
top, er afbrudt, er, at i ord med lang vokal er denne vokal
bleven forkortet. Yel gælder en vokal med stød i gramma-
tikken for lang, men det betyder i grunden ikke noget andet
end at stødet kun kan falde på en vokal, som vilde være
lang, dersom den ikke havde stød. Vistnok har vokalen +
stødet -h den medfølgende pause en lang vokals værdi. Vo-
kalen har også en lang vokals kvalitet, men ikke dens kvan-
titet; god [go1
^] udtales med kort lukket o, medens op med
gammelt kort vokal har kort åbent o; å i år [åV] står kva-
litativt på én linje med det lange å i både men
kvantitativt med å i konge [kåm], hånd [hån1
]. Vokalens
sidste del er blevet bortkastet.
Denne iagttagelse fører til det spørgsmål, hvordan det
forholder sig i denne henseende med konsonanter, der har
stød. Disse konsonanter må engang have båret accentens
’) Jeg må overlade til danske sprogforskere at afgøre, om s i læs, græs
udtales skarpere end f. ex. i græsser. Det kunde være en rest af en konso-
nantforstærkning ved acc. 1, som var blevet stående, da accenten her ikke
blev afbrudt af stød. Det er dog sandsynligere, at læs, græs aldrig har haft
circumflex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
