Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 65
anden af lokativbegrebet afhængig genitiv til den således
brugte genitivform (miftra garfta, grænna Jieima, dauftra
dura). Der synes da ikke at være noget i vejen for at op-
fatte Utilla sanda som lokativ i betydningen ’på snævre,
sandede kyststrækninger’.
Det vilde da ligge nær også at opfatte Utilla sæva som
lokativ. Dette går dog næppe an på grund af sammen-
hængen med det følgende, som senere skal blive påvist, fordi
menneskene ikke til stadighed bor på søen. Derfor tror jeg
at denne genitiv er afhængig af sanda1). Jeg tager sær i
betydningen ’havbugt’ (jfr. Sognsær, Harftsær, Strindsær;
Bisk. II s. 129 sá sjår, er heitir Hjçrungavàgr), men selv-
følgelig er der ikke noget i vejen for, at det også kan om-
fatte indsøer. Yersl. 1—2 betyder da ’på snævre havbug-
ters snævre kyststrækninger’, og halvverset i dets helhed kan
oversættes: På snævre kyststrækninger ved snævre havbugter
er menneskenes sind snævre (eller : bor snæversindede men-
nesker).
Nordboerne synes tidlig at have fået öjet op for den
opdragende magt, kampen med det åbne hav havde på men-
neskenes sind, i retning af at stålsætte deres vilje og opøve
dem i snarrådighed og klogskab i farens stund. Man kan
da næppe finde det påfaldende, når de mænd, som aldrig
har haft lejlighed til at prøve denne kamp, her betegnes
som snæversindede. At naturomgivelserne har indflydelse
på menneskenes sind, er sikkert både en gammel og en ny
tanke.
Med hensyn til 6. versi. må jeg i det hele slutte mig
til Bugges opfattelse (Årb. f. n. oldk. og hist. 1869). Jeg
tror ikke halfr kan betyde ”ufuldkommen”. I det mindste
kender jeg ikke noget eksempel derpå fra det gamle sprog,
og i nyere islandsk mindes jeg ikke at have hørt eller set
*) Jfr. savar strçnd Vçlundarkv. I6.
AKKIV FÜR XORPI3X FILOLOGI XXXI, XT F Ö U D XXVII. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
