Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Björn M. ólsen: Til Eddakvadene.
124
2: láta ricïa siçng sina at hçfcFi Steingrims. Heri behøver
dog ikke nødvendigvis at ligge, at den genstand, mod hvil-
ken bevægelsen retter sig, bliver ramt; dette er tværtimod
ikke tilfældet i hvert fald på to af de anførte steder. Hvis
man derimod som på vort sted vilde fremhæve, at hugget
ramte den, det var tiltænkt, synes man at have kunnet ud-
trykke det veå dativ alene, uden præposition. Yed de næsten
ensbetydende verber shjalla og bella har dativ den samme
funktion: Fms. XI s. 14926: lætr shjalla hånum hçggit; SnE.
I s. 1685: på var vi& búit, at hann mundi pegar låta hamar-
inn shjalla hånum: Flat. II s. 36230: nu shall peim er skyldt y
Eyrb. Gering k. 45, 14: Ball per nú, Bófi! I dativen çllum
på vort sted ligger altså, att kæppen rammer de indtræ-
dende *).
Således tolket kommer dette halvvers ikke i nogen kol-
lision med sine omgivelser og stemmer på det bedste med
Nordboernes tænkemåde. I almindelighed betragtedes gæsten
som hellig.
Man vil måske finde billedet af manden, der prygler
eller lader prygle sine gæstar fra huse, for grelt. Og dog
viser ikke blot vort sted, men også Háv. 1356, at dette
kunde forekomme. Der gaves sikkert undtagelser fra den
almindelige regel, folk, som søgte at holde sig gæster fra
livet. Derpå tyder f. eks. Hym. 9 og de regler Grågåsen
giver for modtagelsen af omvankende tiggere (ggngumemt).
Medens altinget stod på, var det således forbudt at give
tiggere adgang til sin bod, og hvis de alligevel kom ind,
havde man ret til at smide dem ud med hård hånd, hvis
*) Jfr. Isl. ævintýri Gering XXII, 63: hann (ófriðrinn) reiS atrifjum
sjalfum påfanum, hvor dog måske dativen styres af at rifjum (Nygård,
Norr. syntaks § 100 anm. 3). Ligeledes kan sammenlignes den nyisl., sikkert
meget gamle, talemåde ehct. riäur ehm. at fullu, ’noget gör det fuldstændig
af med en’, samt brugen af HSta med dativ i følgende forbindelser : Post. s.
47734 skal þeim sú sgk ricta til tjóns ok tapanar\ Post. 47432 reift um siâir
sjalfum Petro i krossfesting (Fritzner2 under n<fa, 3 a).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
