- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
90

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
sigillata”, som endnu i farmacien går under navnet bolus
alba, ”en jærnoxydholdig jord, som på Kristi tider og senere
gennem middelalder og nyere tid er fundet på øen Lemnos
o. a. st., formet i små kager af 3—4 gr.’s vægt, stemplet i
de ældste tider med et Diana-mærke, og eksporteret som
medikament mod al slags gift og som sårmiddel” (Adolph
Fonahn, Orm og ormemidler i nordiske medicinske skrifter
fra middelalderen, i Kria-Vidensk. Selsk. Skr. 1905, I Nr.
6; jfr. Kålunds bemærkning til det anf. st.).
Af stedet ses, at man af denne terra sigillata plejede
at lave en ekstrakt der blev brugt som modgift mod giftige
drikke. Skulde man da ikke også have kunnet benytte den
som middel mod de skadelige følger af for megen øldrik-
ning? Overdreven nydelse af stærkt øl kan jo virke som en
slags gift.
Det ligger da nær at antage, at der ved jaråar megin
påvort sted menes en kraftig ekstrakt af terra sigillata.
I versi. 7 pviat jgrå tekr vid glåri skal glår sikkert
ved en ikke unaturlig brachylogi betegne de ved giår be-
virkede sygdomme *), jfr. det følgende eldr viå sóttum, eik
viå abbindi o. s. v. — overalt synes den efter præpositionen
viå følgende dativ at betegne en sygdom. Når det i versi.
11 hedder ax viå fjçlkyngi måfjglkyngi opfattes som be-
tegnelse for de ved trolddomskunst forårsagede sygdomme.
Yersl. 12 ”
hcull vip hyrogi” forstår jeg ikke. Det sidste
ord synes dog at være dativ af hyróg, som næppe kan betyde
andet end ’fjendskab mellem husfæller’ (således opfattet af
Svb. Eg. og Finnur Jonsson)2
). Det måtte da i denne for-
bindelse betyde ’den sygdom (eller de sygdomme), der frem-
*) En lignende brachylogi er det, når det i den anf. lægebog hedder
vift kongurvåfu biti tak gsku o. s. v. (s. 20‘) eller vift biti ólms hunds (s.
20M
), vid orms biti (s. 2117); fuldstændig analogt er stedet vift eitri efta
ólyfjansdrykk tak súrna fræ o. s. v. (s. 21’).
J) Jfr. Småstykker udg. af Samfund t. udg. af gi. n. lit. s. 4; fé veldr
frænda rógi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free