Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brøndum-Nielsen : Anmälan. 101
(”schütteln, eilen”, ”føite, streife om”), altså: ”landstreicherin”,
”Omstripperske, Landstrygerske, løst Fruentimmer” ‘).
S. 136 : en Kristusbøn fra 15. Aarhundrede.] Angivelse af
kilden (Brandt, Gida. Læsebog 277 f.) er glemt i noterne.
S. 136x: ”min Sjæls Fejrende . . . falmer, hvis ikke du, sødeste
Gud . . . kommer skøt”.] Man forledes let heraf til at tro, at hvis
her (i 15. årh.) findes brugt som betingelseskonjunktion, men ori-
ginalen har uden (= hvis ikke), hvad vel burde være beholdt. Da
tidligere fremstillinger af ordets overgang til konjunktion er fejl-
agtige eller ufuldstændige, skal her ganske kort göres rede derfor.
I Falk & Torp, Dansk-norskens syntax s. 236 f. og K. Mikkelsen,
Dansk ordfojningslære (Kbh. 1911) s. 536 siges der, at *hvis op-
træder först i det 17. årh. som bindeord”; det er også blevet an-
ført, at det ikke nævnes af Pontoppidan blandt ”Conjunctiones
conditionales” (Gram. Dan. p. 362). Man har imidlertid overset,
at det forekommer to andre steder hos Pontoppidan (1. c. 440 f.
og 523 f.), dog stadig i den negative form Hvis icke; og fra
samme tid finder vi i L. Kocks danske grammatik a), Carl S. Pe-
tersens udg. (særtryk) s. 32, både hvis og hvis ei 3). Hertil kom-
mer endelig, at konjunktionen hvis — således som jeg andensteds 4)
flygtig har omtalt — kan påvises i sprogmindesmærker allerede i
begyndelsen af det 16. årh. Exempelvis kan nævnes: ”Och hwess
thii icke thetth göre wille, tha skwlle handh wandre till ethers
nadhe”, Allen, Breve og Aktstykker til Chr. II.s og Fr. I.s Historie
I. 20 (udateret, men udgiveren sætter det til ”1521 eller snarest
1522”); ”taa kam burgeren . . . oc sawde saa, hues iegh icky wille
fällige them oc löffwe oc doet meth them, saa wille the lönne megh
aff som the löntte Hans tolder . . . saa at ieg icky skulle scriffwe
myn herris [naade] till eller giffwe hans naade nogne boedt eller
ride till hanom, hues iegh giorde nogit ther aff, thaa skulle iegh
blyffwe ordlöss”, 1. c. s. 23 (dateret Viborg 32/i 1523); ligeledes
sammesteds s. 58 (dateret 19/ 3 1523) 8); ”och hwes the wele icke
haffue oss fordragh, tha vele vy gerne være i theris nøge ther
fore”, C. Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II. 401 (dateret
København 17/a 1525); ”thersom hand [o: Niels Bragde] viille wære
hoss wor keriste naadige Herre . . oc stille Almugenn tillfredsz,
hues hannum mueligt wor, thaa ville hand [c: Her Axell] uplade
hannum Børing Klosther”, Kolderup-Rosenvinge, GI. da. Domme
I. 4 1 6) (Kbh. slot 1525); ”Och huess ether brøster paa thessæ
*) G. Hempls etymologi i Journal of Germanic Philology I. 842 ff. og II-
237 (af oldn. *skálkja, fem. til skalkr) er der ingen grund til at tage hensyn til*
2) Forfattet mellem 1656 og 1666, jfr. udgiverens fortale s. 6.
8) I P. Syvs grammatik (1685) anføres denne konjunktion ikke, men
den bruges oftere i hans Betenkninger om det Cimbriske Sprog (1663), så-
ledes s. 6. 24. 31 &c.
4) Nord. Tidskr. (Letterstedtske) 1910 s. 590.
s) Muligvis ældre er hvis i et udateret brev, der findes i Rigsarkivet
under ”Indkomne Breve til Danske Kancelli 1513—23?” (Registrant 10 pag. 218).
*) Her kan hues dog betyde *i. så höj grad som”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
