Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brøndum-Nielsen.: Anmälan. 108
MorteDSSøn prowest [NB] i Roskilde" (Dipl. Chr. I. s. 117; a.
1460). I de sidste tilfælde har mand jo en mere speciel betyd-
ning, men i ganske almindelig (moderne) betydning forekommer
det fx i følgende udtryk; "hedherligha manna incigle swasom ær
Herra Abot [NB] Swen i Aaskloster, Magnus Gyltæ . . .” (Dipl. &
Br. s. 52; a. 1396; lignende 172, 204 osv.). — Herefter er der da
blot den mulighed tilbage, at ordet i singularis i forbindelsen
”hæderlig mand N. N." el. 1. kun skulde kunne bruges om den
gifte mand. Men følgende exempler vil vise, at dette ikke var
tilfældet. I Codex Esromensis finder man: "hetherligh oc ren-
liffuet man mester Anderss Persen brother i forscrefne Esrom”
(s. 288); i Dueholms Diplomatarium: "hederligh regelbwndhen
mandt prier Bertill i Duholms closther" (s. 105—6; a. 1474); i
Kolderup-Rosenvinges GI. da. Domme: "regelbunden Mand och
beskeden Herre Jens Brun, Prior udi St. Johannis Closter i Wi-
borg” (I. s. 1; a. 1447 el. 1457). Ligeledes uden tilföjelse af
"renlivet" eller "regelbunden" : ”hederligh man her Anders Brok,
canick i Ribæ war" (Harsyssels Dipl. s. 52; a. 1463); "hetherligh
man her Pæther Nielson, prouest i Hardhsysel” (Jy. Tingsvidner s. 42;
a. 1446); ”hetherlict Man Her Abbeth Thomas i Ebbleholt” (SRD
"VI. 185; a. 1464); "heterlige oc velbørdige man her Jens Pauelssen,
sogen prest i Søndherhaa” (Dipl. Viberg. s. 104; a. 1494). Og
saaledes videre, i kilder fra de forskelligste egne af landet *).
M.h.t. ordet kvinde skal kun enkelte exempler anføres. I det
juridiske sprog hedder det: "om noger frii Quinne toghe ufrii
Man" (Kold.-Ros., Gl. da. Do. I. 16; a. 1475), og i Flores og
Blanseflor finder man: "then stalte qwinnæ" (oo befinnæ; RD I.
335 v. 1531) og ”clares then stolte qvinne” (II v. 1409) om den
unge ”kvinde”, der både foran og bagefter kaldes ”Klares then
stalte jom frw righ” (v. 1506, v. 1560 osv.)2). Det er altså ikke
"kun Guds Moder”, der "var baade Jomfru og Kvinde”, som det
siges s. 152 f.
Hvad endelig ordet svend angår, må det i denne forbindelse
fremhæves, at det i middelalderen i særlig grad bliver brugt i
betydningen: våbenfør tjæner hos en stormand, væbner3) ("a wapn”),
svarende til armiger i latinske diplomer, og det var som bekendt
ingenlunde ualmindeligt, at en væbner aldrig nåede at blive
*) Jfr. lat. mobiles viros, nobilis vir, Erslevs Testamenter s. 194, 5-
Dipl. & Br. s. 76 osv. *
*) Ligeså i den svenske oversættelse (v. 1478, v. 1453). Detfortjæner
at anføres, at da Blanseflor gribes sammen med Flores, kalder kongen hende
”then vnde qwinnæ” — indtrådt i ”den hellige Ægtestand” var hun i al fald
ikke — (I v. 1641; i II. 1503: ”then hørre” ; i Svensk 1592: "the onda quinna”)
men Flores kalder hende: denne ”jomfrw” (v. 1644; II v. 1506 blot: ”henne”;
S 1595: ”the quinno”). Dommeren Marsiliass kalder Fl. og Bl. ”mand och
qwinnæ” (v. 1763 — II. 1603 = S 1714).
*) Jfr. H. Hildebrand, Sveriges Medeltid II. 262: ”Sven” var detsamma
som väpnare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
