Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Kordal: Anmälan.
Oxford 1878, besorget af Gud’brandur Yigfusson, lægger 122 b og
Br. til grund, men der skulde dog ogsaa tageis stadigt hensyn til
122 a. Denne plan havde vel sine svage side»r, men det var dog
især dens flygtige og vilkaarlige udförelse, somi gjorde, at udgavens
tekst i mange henseender ikke var noget frem,skridt fra den förste
udgaves. Derimod indlagde Vigfússon sig en varig fortjeneste ved
sine bidrag til Sturlungasamlingens kritik og tilblivelseshistorie.
Yed nærværende tredje udgave af sagaten, som er besorget
at dr. Kr. Kålund, maa de forhaandenværende vanskeligheder siges
at være löste paa den heldigste maade. Udga ven giver ikke alene
en fortræffelig tekst, men den viser ogsaa paa en anskuelig maade,
hvorfra hver ting er tagen, og lader læserem aldrig i tvivl om,
hvad der staar i haandskrifterne. 122 a er her lagt til grund,
men hvor det er defekt eller forkortet udfyldles det ved hjælp af
122 b eller dets afskrifter, kun i et enkelt tilfælde ved 114. Det
saaledes optagne trykkes med mindre skrift. De stykker, som er
optagne fra papirshaandskrifter, er gengivne nned normaliseret ret-
skrivning, medens membranerne er aftrykte bogstavret, dog uden
kursivering af oplosninger af forkortelser og mormaliseret m. h. t.
store bogstaver og interpunktion — en gylden middelvej, som har
alle de sædvanlige bogstavrette aftryks fordele, uden nogen af
deres ulemper. Þorgils saga skarda, som aldrig har staaet i 122 a,
er ogsaa optagen, men trykt, foruden med miindre skrift, med en
bogstavplads’ indrykning. Hvor udgiveren Ihar ment at maatte
foretage en rettelse af den til grund lagte teist, bemærkes dette
i særlige fodnoter; desuden findes der selvffölgelig anförte alle
varianter af nogen betydning, deriblandt ogsaai fra haandskrifter af
de særlige sagaer om biskop Gudmundr og Hirafn Sveinbjarnarson.
Udgaven ledsages af en indledning, som indeholder en udforlig
haandskrift-beskrivelse, et tillæg (brudstykke} af en selvstændig
Þorgils saga skarda), registre, et bilag (de interessante marginalier
fra papirsafskrifter af 122 b), samt to planclher med fototypiske
gengivelser af de to membraners forskellige hiænder.
Dr. Kålunds indgaaende kendskab til oldislandske haand-
skrifter og hans tidligere udgivervirksomhed yder den bedste ga-
ranti for haandskrifternes korrekte og nöjagteige gengivelse. Og
hvad tekstens behandling iövrigt angaar, valg imellem læsemaader,
udfyldningen af 122 a’s förste haands forkortede tekst, tekstrettel-
ser, synes den helt igennem at vidne om udgiverens kyndighed og
sikre smag. At der alligevel i et saa omfangsrigt arbejde kan
forekomme nogle steder, hvor en anden kuncHe önske en ændring
mere eller mindre, er uundgaaeligt. Den fortræffelige Sturlunga-
kender prof. B. M. Ólsen i Beykjavlk har behandlet en række saa-
danne steder i Skirnir 1906 og 1912. Hvad jeg har at föje dertil,
er rene bagateller. I s. 3318 synes det sidste ord i sætningen ”er
þessum máluin fylgir sidr” for meningens skyld at maatte rettes
til ”sidan” eller ”sidarr”. S. 1433"* viser sammenhængen, at Codex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
