- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
243

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 248
længe de germanske Sprog lever. — Af Papyrus-Plantens
Siv lavede Ægypterne for et Par Aartusinder siden deres
Skrivemateriale. I Tidernes Løb forandredes Materialet paa
mangfoldig Vis, men Ordet derfor existerer endnu i alle mo-
derne Kultursprog: dansk Papir, sv. papper, ty. Papier, fr.
papier osv. Et Forhold, der har forandret sig i vor Tid, er
Spisetiderne. Endnu spises paa Landet, som i vore For-
ældres Tid ogsaa i Byerne, Middagsmaaltidet ved Mid-Bag,
Kl. 12, men i København er det almindeligt at blive bedt
til Middag K l. 7 om Aftenen. Tingen ændres, men Beteg-
nelsen bliver. Subst. dîner bruges endnu i forskellige Egne
af Frankrig i sin oprindelige Betydning: Dagens første
Maaltid, det, der bryder Fasten (af Verbet dîner < *disjunare
”cesser de jeûner”, sml. déjeuner, eng. breakfast), men de
fleste Franskmænd har spist adskillige Maaltider, før de Kl.
8 om Aftenen ”bryder Fasten”. Man kunde blive ved at
nævne Exempler — i talløs Mængde — paa alle Sprog,
Thi det er just Sprogenes Natur at bevare Ordene uændret,
mens Tingene forandres, og de Forhold, som Ordet oprindelig
betegnede, ophører at existere *).
Naturligvis kan et Ord "dø” med den Ting. det Forhold, det be-
tegner. Saaledes Stokhus, Træhest, Pestmester osv. (se min Bearbejdelse
”Sprogets Forandring” S. 62). Men saadanne Specialords Tab spiller en
ganske underordnet Bolle i Sprogenes Udvikling og er derfor lidet betydende
for hele Sporgsmaalet om Aarsagerne til Ordenes Død. De Exempler, No-
loen nævner som "Vidnesbyrd om Ord, der er "stendöda”, fordi den Ting, de
udtrykte, ikke længer er til, er iøvrigt uheldigt valgt. Det første Exempel
er Ordet ”galder, ett slags trollsang". At dette Ord er gaaet tabt, skyldes
ikke, at den Ting, det betegner, ikke existerer. Vestnord. galdr, fsv.
galder betyder Tryllesang. Trolddom; dertU Sammensætningerne galdrabôk,
Tryllebog, galdrakarl, Troldkarl, galdrakerling (galderkona), Troldkvinde,
osv. (Fritzner I, 540 f., Söderwall I, B82. Kalkar II, 4). Men ingen af disse
Forestillinger er jo ophørt at existere; de findes ikke blot — som de synonyme
Ord viser — udtrykte i det moderne Bigssprog, men er ogsaa levende i vore
Dialekter (se Feilberg III 851—855), hvad der viser den ubrudte folkelige
Tradition. Aarsagen til, at Ordgruppen galdr med Sammensætninger er
tabt, er derfor ikke, at de Forhold, disse Ord betegnede, er forsvundne, men,"
hvad der er Grund til næsten alle tabte Ords "Død”, at andre Ord har for-
A RXIV r o * M JiRIURX JfU .O I.O O I X X X I, MT P Ö L JB X X V II. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free