Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes D«d m. m. ‘
253
’Blaamændenes” Hudfarve. Det nordiske ”Blaamand”fortræng-
res som Hundreder af andre nordiske Ord, fordi fremmede
Knstydere trængte ind i Sproget. Saaledes indkom i 15. og
16. Aarh. det plattyske morian og det højtyske mor, og
disse Ord maatte i Dansk atter vige, da man i 19. Aarh.
fra Højtysk fik Ordet Neger. Men man kan trøstigt stole paa,
at naar man i 15. Aarh. talte om ”Blaamænd”, saa tænkte
man herved paa en Enhed, saavel som naar vi taler om
Negere, sml. Udtryk som ”sorte Blaamænd”, ”sortere end en
Blaamænd” (Henrik Suso 13010, Rom. Digtn. II. 138) med det
nydanske ”sort som en Neger”. At en Blaamand ikke var
blaa, fandt sikkert ingen Anstød ved, saa lidt som man nu
Forarges over, at f. E. Rødspætter er hvide, og Hvidtøl er
mørkebrunt. En Rødspætte er for Fiskehandleren og Hus-
moderen den flade Fisk i Modsætning til den runde Torsk,
og Hvidtøl er det mørke 01 i Modsætning til den lyse ”Bajer”.
At hint Ord egentlig betyder en Fisk, der er rødspættet, dette
en Ølsort, der oprindelig var lysfarvet, skal der historisk og
filologisk Indsigt for at opdage. Disse Exempler vil forment-
lig tilstrækkeligt have vist, hvorledes man i alle Noreens For-
klaringer mærker ”Filologen”, der tillægger sin Viden om
Ordenes historiske og etymologiske Sammenhæng Betydning
For Udviklingen af det levende Sprog. Men denne bestem-
mes nu engang af de Mennesker; der taler Sproget og be-
nytter det som et organisk Ilele, ikke af dem, der gør det
til Objekt for en kunstfærdig Analyse. For Sproganalyti-
keren hører et Spisebord sammen med det gamle borti, Fjæl,
Planke, og han føler Forbindelsen mellem Træfjælen, man
spiser ved, og Plankerne man har bygget Skibssiden af; Sam-
hørigheden mellem at ”gaa til Bords” og ”gaa ombord” er
ham bevidst. For Sprogbrugeren hører Udtrykket at ”gaa
til Bords" derimod sammen med den dampende Suppe og
den duftende Steg. At Bogstaverne b-o-r-d ogsaa bruges om
Skibssiden, Rælingen, kommer ikke indenfor hans Bevidsthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
