Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 275
sprog af klog dygtig o. 1., og sløw i forskellige Dialekter
af døw, hvor dette i Modsætning til i Rigssproget havde bevaret
sin omfattende Betydning ”kerneløs, kraftløs” v. S. a. den
særlige Betydning ”uden Høresans”?
Mens ikke ét af de c. 200 af Rimkrønikens Ord, der
senere er tabt, med nogen Sikkerhed kan siges at være bukket
under for andre Ord paa Grund af Homonymitet, er der et
enkelt — en af Sprogets mest brugte Præpositioner — der
muligvis er fortrængt paa Grund af den ensbetydende Ny-
dannelses vægtigere Lydmasse. Det er Præpositionen aa.
Allerede i Rimkrøniken forekommer den sjældent i Forhold
til den yngre af appå dannede Præp. paa. Naar denne sidste
i Løbet af nogle Aarhundreder fuldstændig sejrede i de øst-
danske Maal, hvorfra Rigsmaalet udgik, skulde det mon da
ikke skyldes Nydannelsens Lydvægtigbed, ganske som naar
tidligere det nyudviklede danske Relativ thær fortrængte det
gamle nordiske ær (Falk og Torp, Syntax S. 142)? Dog
ogsaa her spørger man: Har Lydmassen da spillet en større
Rolle i Østdansk end i Vestdansk, hvor o (c ä) er bevaret i
adskilligo Dialekter (Feilberg II, 909), ogsaa hvor den nyere
Form po er trængt ind?
Det kan ikke nægtes, at hver Gang man vil drage al-
mindeligo Slutninger om Aarsagerne til Ordenes Død paa
Grundlag af Ordenes indre Egenskaber, støder man snart
fra en Side snart fra en anden paa Varsko-Raabet: ”Passer
ikke”. Undersøgelsen af Rimkrønike-Haandskriftet har, sy-
nes det mig, fuldtud bekræftet, at vi ikke med vor nuvæ-
rende Viden kan naa ud over Paavisning af den ydre hi-
storiske Udvikling som Aarsag til Ordforraadets Vexlem
Synes man ved Undersøgelsen af det enkelte Ords Forsvin-
den at kunne bestemme de indre Grunde hertil, da er det
derfor den største Dyd ikke af Enkelttilfældet at drage
Almenslutninger. Inter virtutes philologorum est et aliqua
nescire! —
ARKIV FÖR NOKDISK Kd.OLOOI X X XI, NT FÖLJD X X VII. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
