Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
dette Tilfælde Runeindskrifterne) stammer; der siges, at Ordene
dengang, i 9. 10. Aarh., brugtes som Kønsnævn; men at Ordene
o p rin d elig skulde have været Kønsnævn, staar der intet om.
Om böndi vises det, at det oprindelig var S am fu n dsn æ vn (og hvor-
ledes denne Brug af Ordet blev den sejrende), om wærr’s oprin-
delige Betydning siges intet, fordi jeg ansaa Formodningerne herom
for ubeviste — og vel ogsaa ubeviselige. Sandsynligst er nok
den gængse f. Ex. i Schraders Reallexikon (Strassburg 1901, S.
521) fremsatte Etymologi, hvorefter Grundbetydningen skulde være
"den modige, den stærke”, altsaa ligesom ved þœgn og hoir en
Betegnelse for Krigeren *). Men fordi jeg af Forsigtighed ikke
nævner denne Etymologi (ved hvilken wærr som de øvrige Mands-
nævn viser sig oprindelig at være, hvad jeg med et kort Udtryk
har kaldt Sam fundsnævn), deraf at slutte, at jeg har ment, at
wærr oprindelig var K ønsnæ vn, ja som Vidnesbyrd at henvise
til Kapitlet om wærr, saa enhver maa tro, at her er wærr omtalt
som o p rin d elig t Kønsnævn, dette er dog — ikke rigtigt.
Ganske forsvarlig er heller ikke Anmelderens Indvending
mod min Paavisning af Ordet P ig e’s tidligere Forekomst i Sjæl-
landsk end i Jydsk. Jeg har (Kv. o. M. S. 157—162 og S. 246
—50) hævdet som den sandsynligste Oprindelse til Ordet i Nor-
disk, at det (i Overensstemmelse med Saxéns Fremstilling, Sv.
ldsm. XI, 3) var laant fra Finsk til Svensk. Jeg har dernæst
søgt at paavise, hvorledes det fra Sverrig i 14. Aarh. laantes til
Norge og Danmark, — og at Vejen her gik gennem Skaane og
over Øerne til Jylland. Et Bevis paa dette sidste fandt jeg bl. a.
deri, at jeg ved Gennemlæsning af Sprogmindesmærker fra Mid-
delalderen traf Ordet brugt i adskillige sjællandske Haandskrifter,
men ikke i noget jydsk. Hr. Br.-N. indvender: 1) "Selv om ordet
virkelig ikke fandtes i jydske håndskrifter fra 15. årh. kunde det
naturligvis meget godt have existeret i talesproget". Ja natur-
ligvis. Jeg havde iøvrigt udtrykkelig skrevet, at Ordet vistnok
ikke fandtes i jydske S k rifter, men jeg ansaa det for en over-
flødig common place at tilføje, at det derfor godt kunde være brugt
i Talesproget — ikke blot kunde det i 15 Aarh. være Talesprogs-
Ord, det har sandsynligvis været det, da Ordet efter alt
at dømme ikke er litterært Laan, altsaa i Jydsk som i Sjællandsk
maa have existeret før i Tale end i Skrift. Men dette er jo uden
Betydning; det afgørende er, at Ordet findes senere i jydske
Sprogmindesmærker end i sjællandske (og derfor rimeligvis fandtes
tidligere i Sjællandsk end i Jydsk). — 2) "Ordet kan imidlertid
virkelig påvises i et i Jylland skrevet middelalderligt håndskrift,
nemlig GkS 1586 4:o". Jeg havde sagt, at jeg ikke havde fundet
’) Derimod maa den i Schraders Lexikon fremsatte Formodning om
Ordet KarVs Oprindelse vige for dén af Torp og Falk hævdede Etymologi,
idet man af Brugén i de oldgermanske Dialekter tør slutte, at Ordets ældste
Betydning er ”den gamle”, Slægtsoverhovedet (jfr. Kv. o. M. S. 85).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
