Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Björn M. Ólsen: Háv. 155.
betegnes ved hunkönsord, turde være den til dem knyttede
trolddom, idet al trolddom ansås for at være forbunden med
en slags kvindagtighed (ergi). Jfr. Hkr. Yngl. k. 7 (FJ. s.
19): En þessi fjçlkyngi, er framicF er, fylgir svà mikil ergi,
at eigi þótti karlmçnnum sJcammlaust með at fara, ok var
gyðjunum kend su íprótt, og Lokas. v. 23—24 *).
Når vi nu her i Håvam. ipøder hankønsformen peir
som henvisende til hunkönsordet túnricfur i den foregående
sætning, kan det kun forklares ved at antage, at digteren
ved túnriður særlig har tænkt på dette begrebs mandlige
repræsentanter. Og dertil kunde han have en skellig grund.
Den person, der indføres som talende i Ljódatal, er åbenbart
et mandligt væsen (Odin?). Dette fremgår klart af v. 161
og 163. Der er på vort sted tale om en styrkeprøve mel-
lem den talende og de i luften legende túnriður. Det er
let at forstå, at digteren har ønsket at stille den talende
overfor modstandere af hans, eget — det stærke — kön.
Derved blev først partiet lige og æren ved at sejre så meget
desto större. Yi har altså her en ikke ganske usædvanlig,
fra digterens standpunkt ret naturlig constructio ad synesin 2).
En rettelse af peir villir til pær villar, skönt i og for sig
ikke voldsom, synes altså ikke at være nødvendig.
Med hensyn til genitiverne hama og huga opstiller
*) Af en lignende grund betegnes fejge mandspersoner ofte ved hun-
könsord som skræfa, skaud, geit, bleyda, læra o. fl. A f en anden art er
hetja, afæta, og mandsnavnene Sturla, Órœkja.
2) Jfr. Eyvindr skáldaspillir, Lausav. 1, Skjalded. I B s. 62: Bloctøxar
. .. ens hvassa; Björn Hitd., Lausav. 5, Skjalded. I B s . 278: EyTcyndill . . .
brekspm (eller Eykyndill ordsæl?)] Halldórr ókristni, Eiríksflokkr 2, Skjalded.
I B s . 193: sjau tøgum skeida ok einu (for einni — ordet skip foresvæver
digteren); j>órleifr skúma, Lausav., Skjalded. I B s . 111—112: til hofuds
gçrva beinbrot Búa, bçl Sigvalda (skjalden tænker paa hunkönsordet kylf a
— jfr. dog om dette vers mine bemærkninger i min udg. af Den III. og
IV. grammatiske afhandling i SnE. s. 263—264); Karlamagnús saga k. 11 s.
68” : sú skræ fa vóx skjótt ok þróadist, ok er hann var missaris gamaZl,
gørdist hann undarliga kyndugr. Det sidste eksempel er nogenlunde ens-
artet med vort sted i Håvam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
