Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Noter til Schönfelds Navnesamling - 5. Heroer og Opnævnere - 6. Sproggruppering efter Mannung-Stamtavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Schütte: Noter til Schönfelds Navnesamling.
nerne har boet i Mellemeuropa inden deres første Optræden
paa Historiens Skueplads; de kan have været sproglig paa-
virkede ligesom deres c. 50 Aar senere opdukkende Stam-
mefrænder Nemetes, hvis Navn er tydelig keltisk. Saavidt
jeg har kunnet skønne af Stoffet hos Holder, havde Kelterne
paa Kristi Tid intet Forbud imod, at Mennesker døbtes efter
deres egne hjemlige Stamme- eller Ætteheroer. — løvrigt
er det ingenlunde utænkeligt, at Teutobodus kunde være
Fællesnavn i Smag med gotisk piudans, oldeng. peoden,
”Konge”, eller ogsaa -= ”Teutoner-byder”, svarende til den
vandalske Kongetitel Vandala-rix og den engelske Bret-walda.
Der er altsaa Udveje nok til at opløse den Modsigelse, som
Navnet Teutobod kunde synes at være mod den af mig iagt-
tagne Navneskik.
Resultatet bliver, at Personer som Ostrogotha og Mere-
vech mister enhver endnu tilbageværende Sandsynlighed
for at kunne gælde som historiske. Overalt, hvor vi i germ.
Stamtavler inden 5. Aarh. iagttager hjemlige Opnævnere,
bliver disse skaanselsløst at stryge som Indflik.
6. Sproggruppering efter Mannung-Stamtavlen.
Schönfeld bruger i sin etnografiske Index de fra Man-
nung-Stamtavlen kendte Gruppenavne til Indordning af Navne-
stoffet; Inguaeones omfatter her hans Cimbri, Yarini, Frisii,
Langobardi, Amsivarii, medens Erminones bl. a. omfatter
Suevi.
Den her fremtrædende Brug af Navnet Inguaeones burde
ikke have fundet Sted i et kritisk Værk, der er udarbejdet
med praktiske Formaal for Øje.
Den gængse Ingvæon-Lære bygger i Yirkeligheden paa
et eneste Kildested, nemlig Folketavlen hos Plinius, hvor
Inguaeones siges at omfatte Cimbri, Teutoni et Chaucorum
gentes; dette udnyttes gennem Ligningen Chauci = Saxer
= Angelsaxer = Anglofriser. Men vi har allerede ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
