Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Schütte: Anmälan.
rar No. 2 (Udlejre) nær Frodes Gravhøj ved Værebro, aabenbart
en gammel Freys-Helligdom (hleidrar — Tempeltjeld). Fra Ise-
fjorden fører Vejen videre til den episk kendte Hovedstad Hring-
stadr. Nær den ligger Helkær, som spiller en Rolle i Hake Håmunds-
søns Kamp mod Siklingerne. Vejen ender ved Halvøen Hals,
hvor nu Korsør ligger. — Episk kendte Havnepladser i Vestsjæl-
land er Hærvig og Hurrildshavn, omtalt henh. i Sagnene om Hake
og Hvirvil, — I ti jyske Sysler hersker H-Staven ved mindst
en Tredjedel af Herredsnavnene; tilsvarende i Halland og paa
Bornholm.
Mærk især Rækken fra Skagen til Limfjorden: Horn, Vinæ-
biærg, Burlum, Hvet, Hanæ, Hildæslef, Hunbiærg, Hasing, Refshøg.
(Sammesteds de vigtige Fremspring Horne, Hirtshals, Hannæs,
Hanst(ed)holm). Kun i 5 jyske Sysler er H-Procenten lavere
end V3.
Jeg agter at fremstille Materialet for Iagttagelsen udførligere
andensteds. Et religiøst Motiv vil blive drøftet i Tilknytning til
Forf.s Studier over Drageskatten, S. 92.
IV. ”Svear och Götar under folkvandringstiden”. Trykt i
”Svenska fornminnesföreningens tidskrift”, XII, S. 339—60. 1905.
Nærv. Afhandling drøfter Spørgsmaal, som nordiske Histo-
rikere og Sprogmænd har ladet ligge temmelig brak, skønt en
Del af Stoffet giver let tilgængelige Holdepunkter for positive
Iagttagelser.
I en indledende Note siger Forf., at Afhandlingen nærmest
er et Sammendrag af Studier, der dels var fremsat forud — f. Ex.
i Doktordisputatsen ”Bidrag till Bornholms Befolkningshistoria
under järnåldern*, 1905 —, dels endnu ventede paa Offentliggørelse.
Han har derfor med Vilje ikke forsynet den med indgaaende Hen-
visninger til Kilder. Det vil dog vistnok være nødvendigt at
tilføje nogle af de vedrørende historiske Data; Læseren turde ikke
have dem alle paa rede Haand, og en eller anden vigtig Enkelthed
har maaske heller ikke været kendt af Forf. selv.
Forf. er ingen Tilhænger af den meget udbredte Lære, at
Skandinavien omtrent helt holdt sig udenfor Folkevandringstidens
store Rørelser. Han hævder, at Strøm efter Strøm drog sydpaa
for at slutte sig til Goterne eller til andre vandrende Stammer
(66 ff.). Dette er sikkert en helt rigtig Iagttagelse. Den stem-
mer med det allerede af Goteren Jordanis i 6. Aarh. tegnede Bil-
lede af Skandinavien som den store ”vagina gentium”; jfr. Axel
Kocks Afh. i Sv. ”Hist. tidskrift”: ”Är Skåne de germanska fol-
kens urhem som fremkom netop samtidig med Forf.s Afh. om %
Sveer og Göter. Naar den tidligere Forskning efter Rudbecks
Tid saa helt har kunnet overse dette Forhold, ligger det simpelt-
hen i Skandinaviens periferiske Stilling indenfor den romersk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
