Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Schütte: Anmälan.
Efter Paapegningen af den firfoldige Overensstemmelse melder
der sig først det Spørgsmaal, om den møder væsentlig Modsigelse
nogensteds.
Schück har fremdraget een Kilde, der skal indeholde en Mod-
sigelse, nemlig Fædrus’ Fabler i en middelalderlig Udgave, hvori
der fortælles om en ved Rhinmundingen jordet Kæmpe Huiglac,
der aabenbart er identisk med Beowulfs Hygelac. Denne Huiglac
kaldes Konge over ”Geterne” og da Getae er en staaende middel-
alderlig Omskrivning for Goter, seer Schück heri et Vidnesbyrd
om, at den frankisk-frisiske Folkeoverlevering hensatte Geaterne
til Götland.
Det er naturligvis rigtigt nok, at ”Getae” minder iøjnefal-
dende om ”Geatas”, men fra ”Getae” til ”Gautar” er Springet ad-
skillig større, — saa stort, at nogen tvingende Grund til at optage
Schücks Tydning ikke kan siges at foreligge. Hvad Mening vi
end vil lægge bagved ”Getae”, maa det stadig huskes, at dette
Udtryk var en lærd, vilkaarlig Omskrivning, og er vi først inde
paa Vilkaarligheden, mister Vidnesbyrdet sin tvingende Kraft.
løvrigt indskrænker Forf. og Schück sig til at søge de posi-
tive Vidnesbyrd for Ligningen ”Geater = Jyder” afkræftet ved
Bortforklaringer, hvoraf vi allerede ovenfor har seet et Par Prøver.
Naar Gregor kalder Chochilaics Folk for Daner, er det if.
Schücks Mening en Overførelse fra de Vikinger, som Frankerne
havde lært at kende i Aaret 565. Muligheden kan indrømmes,
men den har ikke synderlig slaaende Sandsynlighed. Efter at
Chochilaics navnkundige ”Geater” havde viist sig c. 515, vilde det
have været saare rimeligt, om de senere optrædende Daner havde
faaet Navn efter dem . Det er mindst ligesaa rimeligt som den
modsatte Navneoverførelse.
I Athandlingen ”Fasta fornlämningar i Beowulf” (nærv. Ud-
gave S. 219 = ”Antikv. Tidskr. f. Sverige” XVIII, S. 45) gør Forf.
et arkæologisk Argument gældende: Geaternes Rige kan ikke
søges i Jylland, thi der forekommer ingen Gravhøje af den Art,
som skildres i Slutningen af Digtet. Af samme Grund er Vester-
götland udelukket. Dette Arguments Rækkevidde kan jeg ikke
dømme om. Hvis Digtets Skildring af Kulturforhold allevegne
maa forudsættes at pege paa Handlingens virkelige Skueplads, har
Argumentet maaske en viss Vægt; men da Situationsskildringen
paaviselig er stærkt paavirket af engelske Forhold, og der ogsaa
forekommer keltisk Islæt, maa jeg indtil videre stille mig tvivlende.
Jævnfør ovenfor S. 68 om Sydows Undersøgelser.
A f væsentligere Argumenter hos Forf. og Schück rester der,
saa vidt jeg kan se, kun den Opfattelse, at den norske Skjald
Thjodolfs Kvad Ynglingatal i Virkeligheden skulde være en dansk
Digtning fra England. Denne Teori er først fremsat af Sophus
Bugge og siden udførligere udviklet af Schück, hvorefter den
føres videre af Forf. i den paa nærværende Sted omtalte Afhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
