Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Schütte: Anmälan.
negative Vidnesbyrd ikke kan skyldes en tilfældig Lakune. On-
gentheow maa simpelthen have levet og virket væsentlig udenfor
Svealands Grænser.
Efterat vi er naaet til denne Slutsats, vil det maaske slaa
Læseren, at den i Sverige ignorerede Kæmpe synes at fremtræde
lyslevende i norsk og dansk Overlevering, nemlig som den navn-
kundige Viking Angantyr, og desuden i særlig jysk Overlevering
som den Ad(g)ils, hvem to jyske Brødre kun mægter at fælde ved
Overtrædelse af Reglerne for Enekamp, jfr. ovenfor S. 72. Angan-
tyr forekommer nok i Norge og Danmark brugt som virkeligt
Personnavn efter Folkevandringstiden, jfr. Lind, "Norsk-isländska
dopnamn", men iaifald yderst sjældent. Det er ikke som f. Ex*
Halvdan, Asbjørn, Thorkel et Navn, der saare let ved Slump kunde
tilfalde en hvilkensomhelst opdigtet Helt. Hertil kommer et højst
mærkeligt Navne-Samtræf, som hidtil ikke er blevet iagttaget.
Hervararsagas Angantyr boede, som man veed, ”austr á Bolm"
(Hyndluljóct). Nu findes der i det sydvestre Småland tæt ved
Hallands Grænse en stor Indsø Bolmen, med tilhørende 0 Bolmsö,
hvis Nabolag udmærker sig ved sit mod Omgivelserne skarpt af-
stikkende upsvenske Præg, jfr. Tuna, Garnhult, Stafsatra, Värdset,
Gårdset (samt Svinanäs = *Sveananest). Og H oved bygd en v(ed
B olm ens Bred hedder A n g elsta d . Jeg kender ikke Navnets
ældre Former, men kan foreløbig ikke værge mig mod det Ind-
tryk, at Angelstad kunde hidrøre fra Angantyr "austr á Bolm”,
som atter passende kunde identificeres med den fra Upland spor-
løst forsvundne Sveakonge Ongentheow. Gisningen overlades her-
ved andre til nærmere Eftersporing *).
Med dette Spørgsmaalstegn forlader vi Forf.s Undersøgelse
om Sveer og Göter under Folkevandringstiden. Jeg har billiget
Forf.s Hovedsynspunkt, nemlig Iagttagelsen af den gennem Aar-
hundreder fortsatte skandinaviske Fremskydning fra Nord mod
Syd. Jeg har tiltraadt den Opfattelse, at ogsaa Beowulfs geatisk-
svenske Episode falder indenfor dette Perspektiv. Og selvom jeg
overfor Forf. maa give Fahlbeck afgjort Ret i at sætte Geaterne i
Forbindelse med Jylland, har jeg aabnet Muligheden for en mæg-
lende Teori, der afleder de jyske Geater fra Götland.
Denne Gisning er imidlertid kun Indgangsdøren til en Række
nye Problemer, som ikke kan drøftes fyldestgørende indenfor Ram-
merne af en Recension. Den videre Uddybelse maa overlades
særlig til den svenske Forskning, hvem disse Forholds Udredning
skulde synes at maatte være magtpaaliggende.
V. "Skölds hädantärd”. Trykt i ”Studier tillägnade Henrik
Schück", S. 110-134. Stockholm. 1905.
Nærværende Afh.s Resultater bygger paa en Forbindelse af
0 Afledningen fra Bolmen er ogsaa fremsat af Chr. Kier, ”Beowulf”, 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
