Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Schütte: Anmälan.
Fartøj; men tænker sig Eejsen udført paa et Fartøj af overna-
turlig Art (109). Exp.: Dødningeskibet Nagelfar; Sinfjøtles For-
svinden med den ukendte Færgemands Baad; gotlandske Gravstene
med Skibsbilleder (115).
I det følgende søger Forf. at vise, at de fra Beowulf kendte
Enkeltheder ved Kong Skjolds Hedenfærd genfindes i svenske
Grave, særlig i Vendelgraven No. 9 (128).
Forf. imødegaar Axel Olriks afvigende Tolkning af de fore-
liggende Gravskikke, "Danm. Heltedigtning” 251 ff. (123). Olrik
hævder, at Frodelovens Paabud om Brænding paa Skib ikke er
udsprunget af ideelle Hensyn, men kun sigter paa at tilvejebringe
en hurtig og hæderfuld Baalfærd. Den i Skjoldsagnet foreliggende
Skibsfærd med ubrændt Lig vil han ikke godkende som ægte
skandinavisk, men han tyder den som optaget fra keltisk Over-
levering. Forf. indvender mod Olrik, at der i Norden ikke kan
paavises nogen keltisk Indflydelse mellem La-Téne-Tiden og de
store Skibsgraves Tid, dvs. mellem 300 f. Kr. og 500 e. Kr. Om
denne Indvending holder Stik, er vel tvivlsomt. De gottonske
Folk skylder ifølge gængs Opfattelse Kelterne en vældig Masse
aandelige Paavirkninger. Dette Forraad kan endnu øges med ad-
skilligt, og det er rent umuligt at skyde det hele tilbage bag
Aar 300 f. Kr., dvs. til en Tid, da Kelter og Tyskere endnu knap
var bleven direkte Naboer (forud skiltes de ved de belgiske Ger-
mani, et Folk af ligurisk Rod). Man tyder sædvanlig Odin som
den keltiske Teutates, og Tor, Donar — kelt. Tanaros el. Taranos.
Lokaltysk Alberih = kelt. Mars Albiorix, og Ala-gabiae = kelt.
Ollo-gabiae (”Lykke-giversker”). Den kimbriske Gud i Tyreham,
som omtales af Plutarch og afbildes paa Gundestrup-Karret, er if.
Olrik «
=
» kelt. Tarvos Trigaranos, (”Tyren med tre Traner”). —
Stavrimet synes at være af keltisk Oprindelse, og ligesaa den re-
publikanske Forfatning i det sydlige og vestlige Germanien, jfr.
Chadwick, ”The Origin of the English Nation” S. 319, Anm. 2.
Sammensatte Stammenavne paa fire Stavelser eller mere dannes
efter keltisk Mønster, og ligesaa Stednavnene paa -borg og -tun. —
I nogle af de nævnte Tilfælde lader der sig opstille Formodninger
om Tidspunktet for Paavirkningen. Odinsdyrkelsen menes sæd-
vanlig at være opkommen i efterkristelig Tid. Sammensatte
Stammenavne optræder hos de gottonske Folk næsten ikke før
Kristi Fødsel. Stednavnetypen -tun er væsentlig indskrænket til
Saxer og Nordskandinaver, hvad der tyder paa en sildig og snæ-
vert afgrænset Tilførsel ad Søvejen, jfr. ovenfor S. 77. Jeg finder
altsaa, at der næppe er noget afgjort til Hinder for at tænke Mu-
ligheden af en keltisk Kilde til Skildringen af Skjolds Hedenfærd.
Gennem hele sin Afh., f. Ex. S. 97 og 119, forudsætter Forf.
som en given Ting, at den sydlandske Sjæletro bragtes til Skan-
dinavien af ”East Germans”, som boede ved Sortehavet og omkring
Aar 200 e. Kr. bredte sig erobrende til Østersøens Kyster. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
