Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Schütte: Anmälan.
bliver den i nærv. Afhandling gjort til Udgangspunkt for meget
lærerige saglige Undersøgelser.
Forf. paapeger først, at Drageskatten ifølge Beowulf har til-
hørt et Flertal af Mænd i længst forsvundne Dage; der tænke»
ikke paa en Skattesamling fra selve Samtiden. Han mener, at den
oprindelige Sagnkærne gaar ud fra et Mosefund som dem, der var
hyppige i det sydlige Skandinavien; de indeholdt Genstande, der
var ofrede i Massevis efter store Folkekampe. Delvis modsigende
Skildringer af Drageskatten i Beowulf kan afspejle senere Tider,
da deD Slags Masseofringer ikko mere var brugelige.
I en Note S. 151 nævnes efter Orosius V, 16, at en Hær af
Gottoner og Galler efterat have tilintetgjort en romersk Hær øde-
lagde hele Byttet. Det er Kimbrernes store Offerfest efter Sejren
ved Orange Aar 105 f. Kr., her tænkes paa. Der kunde have
været Grund til at omtale denne veloplyste Tildragelse noget
nøjere, da det er det ældste historiske, vi veed om gottonsk Offer-
skik. Der brugtes saa at sige hele det fra Skandinavien kendte
Repertoire af Offermaader. Løsøret sønderbrødes; Hestene druk-
nedes i Rhônefloden; Menneskene dels hængtes, dels slagtedes.
En nøjagtig Skildring af Slagtningen findes hos Strabon, VII, p.
294; jfr. Afbildningen paa Gundestrupkarret, der jo netop stam-
mer fra Kimbrernes Hjemland. Yi har altsaa her en fuldt histo-
risk Skildring af, hvordan Mosefundene blev til; det er blot
mærkeligt, at den ikke fremdrages mere af Arkæologerne, end
Tilfældet er.
Forf. gennemgaar Drageskattens Inventar — Sværd, Hjælme,
Ringbrynjer, et Felttegn, Guldringe, Kar, Harpe, Heste, Høge —
og paaviser, at netop saadanne Genstande og Væsener findes i de
kendte Mosefund (151 Med Hensyn til Heste og Høge kunde
det synes tvivlsomt, om de i Beowulf virkelig medregnes til
Skattelisten (jfr. 142). Men det slaar mig i dette Øjeblik, at
Offervæsenerne i Lejre ifølge Thietmar af Merseburg I c. 9 var
Mennesker (halir), Heste, Hunde, Haner og Høge. Mærk Stav-
rimet med Offerstedet Hleidrar! Forf. har ovenfor paapeget Stav-
rimet mellem Stednavnene Hleidrar, Heorot, Hringstadr og Skjol-
dungernes Personnavne, jfr. S. 73. Men ikke nok med det, —
hele Drageskatten synes ved nærmere Eftersyn at stavrime paa
H, naar den oversættes til Oldnordisk: hodd, hjçrr, hjalmr, hring-
brynja, herkuml (?), hringr, hverr, harpa, liestr (el. hross), hauhr.
(En lappisk Offerliste med 7 H har jeg givet i ”Samlaren” 1915, 35).
— Det vil sees, at et af Forf. givet Vink ved nærmere Efter-
sporing viser sig at føre til en Iagttagelse, der i høj Grad for-
tjener Opmærksomhed, selv om den endnu ikke tør regnes for
sikker.
Det fremhæves (151), at der i Beowulf 3052—
4 og 3069—72
omtales en Forbandelse over den, der vover att hæve Drageskatten.
Dertil svarer if. Forf. den ældste Fundmoses Navn, Yimose, ”den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
