- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettiotredje Bandet. Ny Följd. Tjugonionde Bandet. 1917 /
135

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Hamalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Hamalt. 135
kunde fejlen naturligvis nok være indløben. Forf. udtaler,
at teksten som den er kan betyde 2 ting: 1) ”den som ikke
kan iagttage solens stilling, han sikrer sig dog sejren ved at
fylke hamalt”; eller: 2 ) ”man agte på solens stilling, eller
— når der ikke er lejlighed dertil — ordne man sig hamalt;
bægge dele er gode for sejren”. For mig er der ingen tvivl
om, at det sidste er det eneste rigtige. Som strofen fore-
ligger, fortolker jeg den — lad mig sige det straks — så-
ledes: Først gives den positive regel (råd): ”man sörge for
ikke at have den synkende sol lige i öjnene [men sorge for,
at fjenden får den således, må snarest være meningen tillige].
Ti — fortsættes der med grunden hertil — de kampraske
[se herom ovenfor] mænd, som har deres fulde syn, vil (da)
vinde sejr — eller de som fylker hamalt”; det sidste vilde
jeg, for meningens skyld, også udtrykke således: ”det samme
gælder om dem, som fylker hamalt”, d. v. s. de vil også
sejre. Der er således virkelig tale om to ting (der natur-
ligvis også kan tænkes samtidig). Om fylkja er infin. eller
3. pers. piur. præs. ind. er ikke helt sikkert; snarest det
sidste; men det gör hverken fra eller til. Hertil skal
jeg endnu foje, at strofen forudsætter krigerne værende i
kamp — da netop kampens resultat, sejren, særlig fremhæves
så stærkt; men dette.viser, hvor langt mindre passende forf.s
opfattelse af Jivatir er end den gamle (og eneste rigtige).
”Ingen af de to tolkninger kan tilfredsstille”, siger forf.
Hvorfor? Ved den sidste [jeg ser ganske bort fra det første
alternativ] vilde ”logikken være påfaldende”; ”først skal kri-
geren vogte sig for en bestemt mulighed, dernæst skal han
følge en positiv regel, der åbenbart altid er nyttig, også når
man samtidig iagttager forsigtighedsreglen med solen” (ord-
ret oversat). Jeg kan ikke se, at der er nogen som helst
brist i logikken, når blot ecfa tages disjunktivt og stedet
tolkes som jeg har anført. Forf.s ”dernæst” er ikke rigtigt,
ialfald ikke, når der tænkes på en tidsfølge (jfr ”
erst . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1917/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free