Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Finnur Jónsson: Rígsþula.
(sst.) en forundring over, at digtet ikke omtaler trælle som
krigsfanger, må dertil svares, at det ikke lå i og ikke kunde
forenes med digterens plan og opfattelse; han forudsætter
åbenbart en ældgammel trællebestand, han havde slet ingen
brug for krigsfanger fra vikingetiden; dette moment er der-
for ganske betydningslost både for digtets tilblivelsessted
og -tid.
Yngre end fra den første halvdel af det 11. årh. kan
de forhold, som digtet forudsætter, ikke være. Men at
skildringen skulde hidrøre fra den allersidste tid af trælle-
perioden er, skönt ikke umuligt, dog lidet sandsynligt.
Skildringen af trællen, hans gæminger og ydre, er så
levende og set, at trællevæsenet må forudsættes som a l-
m indeligt over det hele. Ikke blot den direkte beskriv-
else: rynket hud på hænderne, krogede knoer, svulne fingre,
tvært ansigt, bojet ryg, lange hæle (slæbende gang *), plat-
fodethed?), men også den indirekte, der ligger i trællebör-
nenes navne: Ubehövlet, Sendrægtig, Tyksak, Ulvegrå osv.
viser dette. Deres arbejde peger netop i den samme ret-
ning; de ”binder bast, og bærer byrder af ris hjem hver
dag; de (sönnerne) lægger gærder, gøder marker, røgter
svin, vogter geder, graver torv”; jfr hvad der ligger i nogle
af navnene (Kostaldpasser). En sådan selvsyn-agtig beskriv-
else er efter min mening utæ nkelig på Island både i 12.
og 13. årh. Den må være samtidig. Nogen absolut ter-
minus ad quem giver den ikke, men senere end fra e. 1000
mener jeg ikke det er rimeligt den er.
I mine öjne er det lige så sikkert, at beskrivelsen af
trællens gærning henviser digtet til Norge og intet andet
land (hast at hinda er absolut uislandsk).
Lehmann har påpeget forskellige afvigelser fra de norske
(og islandske) love. Dette er lidet påfaldende i og for sig
og ikke mere end vænteligt var. Lovene stammer jo så at
*) Jfr Danske studier 1912 s. 112 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
