Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Besværgelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Besværgelse — betager.
b. fig over ham: únerdlûtijrâ. a^ssnarâ, -
-el, bet: agssuardliutigâ.
Befværgelfe, en: angákuarningneĸ, serraneĸ,
Rerrat, ĸilaneĸ, ĸitdlat; over B.:
angákuar–nigpoĸ, serravoĸ, ĸilavoĸ, - - over harn:
a–ngákuarpâ, serravâ, ĸilavâ eí. ĸilagpâ.
befværgcr ham: angákuarpâ, jvf. bet foreg.;
negtl. taler indtrængende til ham:
ilungersor–tllune oĸánpâ.
Befværger, en: angákoĸ, serrassoĸ, ĸilassoĸ.
Besværing, en: únerdlũssineĸ, únerdlût,
ag–ssuardlerneĸ, agssnardliut.
befværlig, er b.: erdloĸinarpoĸ,
nâgdliung–narpoĸ, kipilugtunarpoĸ, ajornarpoĸ,
artomar–poĸ, pâmingnarpoĸ; Vejen er b.: avĸutâ
a–toruminángeĸaoĸ.
Belværligbed, en: erdloĸinarssuseĸ,
erdloĸi–nartoĸ, kipilugtunarssmeĸ, kipilugtunartoĸ,
jvf. bet foreg.
befynderlig, er b.: ingmíkut ípoĸ, ingmíkut
ilerĸoĸarpoĸ (el. inmseĸarpoĸ),
rnalungnarto–ĸarpoĸ, erĸurnîpoĸ; adv. b.-eu: ingmíknt
ítu–mik, pingârtnmik, angnermik.
Besynderlighed, en: ingmíkut íssuseĸ; jvf.
bet foreg.; adv. i B.: pingârdlune,
pingâr–dlugo, pingârturnik, angnermik; (^ud í)ar
Omsorg for alle fine Skabninger, i B. for Men
nefkene: pingortitane tamaisa Gütip
isumag–ssorpai inuit pingàrdlugit.
besynger ham: erinarssûtigâ, ilerĸorssûtigâ.
Beíæíning, en: pilersuineĸ. pilersugauneĸ,
jvf. befætter; fpec. B. paa en Kjole: ánorâp
pínersârĸutâ; ^aarbens B.: ungaluliugkap
peĸutal nerssutantailo; Landets, Fæstningens
B.: nnnap, igpiliugagdlup sákutôrtai; Skv
bets B.: umiarssüp kivfai; Baabenø B.:
u–miatsiaup anguartai (el. ipngtai); jøger B.
(til Baaden): anguartigssarsiorpoĸ,
ipugtig–ssarsiorpoĸ; har faaetB.: angnartigssarsivoĸ,
ipugtigssaĸarpoĸ.
Befættelfe, en: pilersnineĸ, pilersugauneĸ:
jvf. bet følg.
befætter bet: pilersorpå. Aff.:ersorpâ, :örpà;
b. et Embede: atorfik ivertitsivigà: b. Byen
rneb Ryttere: igdloĸarfik ĸimugtilingnik
sá–kutôrtalerpâ; Fjenbeu besatte Vejen: avĸutâ
akerĸat avssiaĸntsersorpât; b. Indgangen til
det el. ham (for at spærre Vejen): pângerpâ;
xirkegængertte have besat alle Bænkene:
nåla–giat igsiavfit taimikerpait; ivf. besat.
Beføg, et: pulârneĸ, tikerârneĸ; aflægger B.,
er i B., se besøger: har B.af nogen (fra sam
me Sted): pnlârtitsivoĸ. - - (fra et anbet Sted):
tikerârtitsivoĸ; ber erB.: pnlârtoĸarpoĸ,
tike–rârtoĸarpoĸ el. fikerâĸarpoĸ.
Beføgelfe, en, tun i religiøs Forstand, ®itbs
B.: Gütip takusainern; et MennefkesB.: inüp
takusameĸarnera: hans B.-sTid: taknsaivfia.
takusarneĸarfia.
Beføgende, en (fra famme Sted): pnlârtoĸ,
- (fra et andet Sted): tikerârtoĸ, tikerâĸ.
besøger, aflægger Besøg (ved samme Steb):
pulârpoĸ, - (ved et andet Steb): tikerârpoĸ;
b. ham. pulârpâ el. pulârfigâ, tikerârpâ el.
tikeràrfigà; b. ham el. det i en beftemt Hen
figt: ornigpå, takusarpa, nalnnaerssorpà;
Lægen b. jævnligt fine Patienter: nakorsap
nå–parsimassortane ornigtarpai; Præsten har idag
besøgt Skolen: palasip atuartnt uvdlunie
ta–kuearpai; b. det for førfte (^ang: takornarpå,
takornariartorpå.
Beførgclíe, en: suliaringningneĸ,
snlianssau–neĸ; jvf. det følg.
beførger bet: snliarâ, isumangnaerpâ,
isu–magâ, Aff. ..típâ; han har mange Ting at
beførge: suliagssai (el. isumagissagssai)
amer–dlaĸaut; jeg fkal førft besørge dette: måna
isurnangnaeratdlasavara; b. det hentet: aisípâ,
- - bragt: âtipâ, - - sendt: nagsiutípâ. -
-kjøbt: pisiaritípâ; b. ham noget kjøbt: pitsip&;
b. ham fængflet: parnaerutípâ.
betager ham, kun i enkelte Udtr.; Frygt b.
ham: ersilerpoĸ; Angfl b. bom- ánilâlerpoĸ;
Tvivl b. ham: ĸnlalerpoĸ; b. ham hans —:
Aff. [g]ungnaersipà; b. ham hans Tvivl:
ku– larun gnaersípâ. nakimajungnaersípâ, - - hans
Haab: neriugknngnaersipà, - - hans Frygt:
ersiungnaersipà, sujôiajungnaersípâ. - - honê
Mismob: isumanerdlngkungnaersípâ; b. bom
Lyften: pernsuersarpâ, nakímagtípâ el.
naki–rnartípâ; b. det dets ilde Smag:
mamaitsui–arpa el. rnarnaitsuerpå; betages af —, er be
taget af —: Aff. -tsagpoĸ, -lerpoĸ; betages af
Sorg: aliatsagpoK, - af Fortvivlelfe:
isn–matsagpoK. - af Samvittighedsnag:
ilerat–sagpoĸ, - af Længsel: erinitsagpoĸ,
kipit–sagpoĸ, kipilerpoĸ, - af Frygt:
ilimatsag–poĸ, ernlerpoK, sujôralerpoĸ, - af Stræk:
tataitsagpoĸ. ánilâlerpoĸ. - af Lyft (til no
get): igdligutsagpoĸ, pileritsagpoĸ, ĸilerpoĸ,
ĸîsavoĸ. - - til det: igdligutsáupâ,
pileritsáu–pâ, ĸĩøagâ el. ĸitsatigâ; betage* af Vrebe el.
Hidfigheb: kamagtorssuángorpoĸ, pûararpoĸ.
- af Mulde: ĸinlerpoĸ; han var faa betaget
af Kulde, at han næppe kunde tale: ĸiulerpat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
