Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dybde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dybde — dyr.
aliatsaæpoic; lever i b. Fattigdom:
ajorssangår–pox, - i b. Nob: nâgdliungârpoĸ; ber
herskede b. Stilhed (f. Er. i Naturen):
nipait–dluínarpoĸ; be hørte paa ham i d. Tavshed:
nivdlingitdhiinardlntik (el.
nipeĸángitdluínar–dlutik) tusam&rpåt.
Dybde, en: itíssuseĸ; Hovet har en D. af
hundrede Favne: imaĸ isagkanik untritilingnik
itíssuseĸarpoĸ; negtl. T.-n af en Tone:
ĸati–tnssuĸeĸ, - af en Tanke, Mening, Yttring:
isumatÚHSnĸcĸ; ringe D.: íkássuseĸ, negtl.
ĸa–tikÍBsuseĸ. isumakíssuseĸ.
dybíindig, er b.: isnmatuvoĸ; en b. Mand:
angut isuniatoĸ; et b.-t Ord: oĸanseĸ
isn–matôĸ.
Dybsindighed, en: isumatússuseĸ.
dybtgaaende, er b. (et Fartøj): itsinertuvoĸ.
Dybtgaaende, et: itsinertííssuseĸ; er af ringe
D.: itsinikípoĸ.
Dybvaubsgarn, et: ĸagssntit itinersiutit.
Dybvandsfnøre, en: aulisant itinersiut.
Dyd, en: agssuarnáÍHsuseĸ, iluarssuseĸ,
i–lerĸorigssnseĸ. ajúngíssuseĸ, ajúngitsuliaĸ.
ajúngitsoĸ; negtl. det er T.-en ved denne Stok,
at ben ikke knækker: ajánpíssap inatuma
ajúngí–KKUsia (el. pitsáuBsusia) tássa napisånginanie.
bydig, er d.: agssuarnáipoĸ, i luarp ok,
iler–ĸorigpoĸ.
Dydsmønfter, et: ilerĸorigsoĸ
maligagssanv–dluartoĸ.
dyer fig: nunuvoĸ, Aff. ..navêrsârpoĸ.
..na–viángilaĸ. mianersBorpoĸ; for Fremtiden b.
han fig nok for at lyve: kingorna
sagdlunaviå–sángilaĸ; herefter b. han fig aok: niatuma
kingonia mianerssorumârpoĸ; kan ikte by fig:
nununeĸ (el. inianerssorneĸ) ajorpoĸ, - - for
at — : Aff. ..niûnarpoĸ; kan ikke dy fig for at
sige Usanbhed: sagdluniáinarpoĸ, - - for at
ftiæle: tigd linæn iáinarpoĸ; fan ikke dy fig for
at le: igdlarnine nununeĸ ajorpâ; jvf. barer fig.
Dyffel, et: ĸardligssiaĸ ivssusôĸ.
dygtig, er b.: pikorigpoK, Aff. –rigpoĸ,
-rĸigpoĸ. -tdlarĸigpoĸ; er b. til fit Arbejde:
suliagssaniinnt pikorigpoĸ, - - til at arbejde,
er en d. Arbejder: sulitdlarĸigpoĸ; er en b. Fan
ger: pinerrarigpoĸ, pigsariypoĸ; jvf. buelig;
negtl. en d. Xulbe: ísserssuaĸ; abv. b. el. b.-t:
agsut, Aff. -ĸaoĸ, -tdlarpoĸ, -vigpoĸ,
-rulug–poĸ, .ssnaĸ; han blev b. forfkrækket: agsut
ánilárpoĸ (el. tupagpoĸ), ánilAleooĸ; bet reg
ner b.-t: agsut siagdlcrpOK,
siagdlersorSHÜ–voK; bet er b. kolbt: ísseĸaoĸ. íssigtorssûvoĸ;
ha« er d. ftærk: nakuarssûvoĸ; vi ere b. vaabe:
113
agsut ĸauserpugut, ĸauseĸaugut,
ĸausersor–ssûvugut, ĸausivigpugut; holder b. faft paa
bet: tigúmernlngpâ.
dygtiggjør bani: piginàngorsarpà.
Dygtighed, en: píkorigssuseĸ, jvf. byg tig,
pigínáuBsuseĸ, pigínanneĸ; rneb D.:
pikorig–surnik; vor D. er af tønd: pigínáussuserput
Gûtimit pivoĸ (2 Mor. 3. »), Gütip
pigínáu–ssnseĸartípâtigut.
dytter (en Fugl): agdlorpoĸ, - (et Sødyr el.
Menneffe): arĸarpoĸ, - - med bet: arĸáupâ; er
byttet (og ikte kommen op): arĸaumavoĸ; jvf.
buffer.
Dytter, en: (imame) natersiortou.
Dytterdragt, en: (imame) natersiusiat (gl).
Dytkerklotte, en: (imame) natersiut.
Dynamit, en: ĸârsíssutigøBiat (paugssat
så–kortörssuit).
Dynd, et: maratdlnk.
dyndet, er b.: inaratdluligssûvpĸ,
maratdln–ínarssûvoĸ.
Dyne, en: ĸipik, akit; lægger D. paa ham:
ĸipigpâ. ĸipigtorpá, - - paa fig: ĸipigpoĸ.
ĸi–pigtorpoĸ.
Dynevaar, et: ĸipiup (el. akisip) laleĸutá.
Dynevaarstøj, et: ĸipigMiaĸ, akisigssiaĸ.
Dynge, en: ĸalerit lalengsitat, eĸimagtat,
eĸitigkat (Fl), Aff. .ssuit; en T. Sanb:
sio–rarssuit, - - Friefkarn: agtakorssuit
dynger fammen: ĸalerigsitsivoĸ, eĸiterivoĸ,
fig. ilatsaisuivoĸ, kateruuivoĸ; b. det sam*
men, b. bet op: ĸalerîgsipai, eĸiterpai; negtl.
d. alt paa ham: pi^sigå.
dyllgvaab, er d.: panernitánguaĸángilaĸ.
ĸauĸersorĸsûvoĸ.
Dypning, en: misngøineĸ, misugaune«,
mi–sungneĸ; jvf. dypver.
Dyppelfe, en: rniøeraĸ, misoraĸ (si); spiser
®. til fin Mab: miserartorpoĸ.
dupper det (i noget): nnsugpå (-mut); d. fig
el. byppes: niisugpoĸ; d. fin Mab i det:
mi–serartortigå.
Dyr, et: ûmassoĸ« nensvt, spec. tugto; yar
faaet (nedlagt) et T.: tugtúpoĸ; hvormange
T. fik de: ĸavsinik tugtúpat, tugtunik
ĸav–serårpat? be varme Landes D.: nunat
kiag–tut nerøutait; et fabelagtigt D.: auvlagtak
el. auvfagfårssuk. àgssik. ümaøsonzjuk.
dur, er d. (Baren): akisuvuĸ; er bleven d.-ere:
akitsorpoĸ; giør det d.-ere: akitsortipà; be
taler bet i d.-e Domme: akisumik akilerpà.
akisunarpa; han er d. (med fine Barer):
(ni–orĸutigssaminik) akiĸúĸarpoĸ, akũutiUivoĸ;
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
