Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - enaarig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enaarig — tënbe.
127
ilàt, ardlåt; e. af os: ilarput, ardlarput; e. af
eder: ilarse, ardlarĸe; e. af eber maa pasfe paa
ben: ardlavse pârísavâ; e. af os har ftjaalet:
ilarput tigdligsimavoK, tigdligsimassnmik
ila–ĸarpugut; e. af dine Hunde: ĸinginivit ilàt;
et af hans Børn: ĸitornaisa ilàt; ben ene af
dem: ardlåt, – (af to): áipâ, - - (af et Par):
igdlna; jeg har tabt min ene Vante: árĸatima
igdlna katagpara; ben ene — ben anden:
ar–dlàt— áipâ, - -(af et Par): igdlna — igdlna;
ben ene vendte tilbage, den anben forblev:
ar–dlât uterpoĸ áipâ nnigdlune; den ene frøs
ihjel, be anbre reddedes: ardlåt ĸiuvoĸ, ilait
å–nagput (el. ånagdlutik); jvf. anben; den ene
efter ben anben: Aff.-r arp ok; be bleve fyge ben
ene efter ben anben: napararput; han begaaer
ben ene Feil efter den anben: kúkussáinarpoĸ,
kúkunine kingavfagtípai; jvf. een.
enaarig, etaarig, er e.: atautsimik
ukioĸar–poĸ, ukioĸ atauseĸ sivíssuterâ; et e.-t Barn:
nâlungiaĸ ataotairnik ukiulik; et e.-t Dyr:
u-•kiortaĸ; en e. Plante: naussoĸ ukioĸ atauseĸ
atassoĸ, naussoĸ aussáinaĸ ũrnaussoĸ; et e.-t
Fængsel: ukioĸ atauseĸ parnaeníssauneĸ.
enarmet, er e.: igdlvínarniik (el.
igdhiínâ–nik) tuleĸHrpoĸ.
endaareit, ere.: Afs.-tuauvoĸ; hanøenbaarne
Søn: enlituâ.
enb, Moni. 1) sammenlignende: ved Abla*
tiv (-mit); en Bjørn er ftørre e. en Ren:
nano tugturnit angneruvoĸ; han er skærfere e.
dn: ilingnit nakûneruvoĸ; Mælk smager mig
bedre e. Øl: imnk imiamit mamarineravara;
han vil heuere sulte e. stjæle: tigdlingnermit
kâgkumaneruvoĸ; ikke flere e. —: kisimik,
ki–sisa, Aff.-inax; jeg faae ikke flere c. tre:
pinga–sut kisisa tel. pingasninait) takuvaka; ber
var ikke flere e. fem i Kirke: tatdlimáinait (el.
tatdlirnat kisimik) nàlagiarput; ikke anbet e.— :
kisime, kisiat, kisiåaeø Aff. -ina«; ikke anbre
e.: kisimik. kisîsa, kisiáne, Aff.-ínaĸ; vi vente
ikte anbre e. vor Familie: erĸardlivut kisisa
iliniagàvnt; jvf. anden (Slutn.); 2) indrøm*
niende: Aff. gjainarpoĸ (i Subiunktj; om det
e. er kolbt: id s i gk al u arpat; hvo han e. er, fkuue
vi vbe ham Hjælp: kinaugaluarpat
ikiúbavar–pnt; om det e. er dyrt, vil jeg have bet:
aki–sügaluarpat pisavara; 3)enbnu: sule; e. beder
jeg om bette: sule inána ĸinatigára; e. er vort
Haab ej ube: sult* neriugpugut; 4) e. ikke:
Aff. -ngilaĸ med -lönit; han faae e. ikke til
mig: ĸiviángilângalûnit; vi have e. ikke hørt,
at han var fyg (og nu er han bød): nå-
-parsirnassordlũnît tnsangilarput; 5) forskellige
Forbinbelfer; e. mere: akingmik, ingangmik,
sualungniik, angnermik, angnerussumik,
pi–ngârturnik. pingàrdlune, piiigârdlugo; e.
min-bre, e. fige at —: Aff. ..naviángilaĸ; bon faae
ikke til os, e. sige at bon fkulde budt os ind:
iserĸunaviángilátigut ĸivianierdlnnît
ajorami–sigut; han tan ikte en (^ang vinbe med bem,
e. mindre blive ben første: angunerdlunit
ajo–ramigit sujugdlíngornaviángilaĸ; e. vibere, e.
yderligere, e. ydermere: ámátaoĸ, ama tauva,
Aff. gjnjoĸ; e. vibere fagbe bon: ãmátaoĸ
o–ĸarujoĸ.
endda, Moni..: tairaáitoĸ, Aff. gjaluarpoĸ;
den var lige tæt veb, e. fkøb hon fejl af den:
ĸanigtúngûgalnaĸissoĸ tairnáitoĸ uniorpâ; ben
er e. ikke saa daarlig: ajorpatdlãngíkaluarpoĸ.
enddog, Monj., fe enbfkjøndt.
Ende, en, 1) Slutning: nâneĸ, naggat,
soraer–neĸ soraerfik, soraerut; Bogens E.: atuagkat
naggatàt; hans Livs E.: inûnerata naggatå;
inbtil hane Livs (foreftaaenbe) E.: inünerata
naggatigssånut. inünera natserdlugo; Verbenø
E.: silarssüp naggatigsså; fra Begynbelfen til
E.-n: autdlarĸautánit naggatânut, isuanit
i–suanut; bringer bet til E.: naggaserpå; har
bragt bet til E.: nåvà; føger at bringe bet til
E.; nâniarpâ, nâsarpâ; fik E. paa noget:
nå–ssôrpoĸ (-mik), - - paa bet: nâssôrpâ; kan
ikke faa E., er uben E.: nâgssáungilaĸ,
sorai–nipoĸ, soraerfcĸangilaĸ el.
soraerfigssaĸángi–laĸ; ber er ingen E. paa bem (for Mængbe):
kisigusåungitdlat; naar ©udstjeneften er til E.,
fkal jeg komme til dig : nàlagiarérpata (el.
nå–lagiartut soraerpata) ornigkumàrpavkit; mod
E.-n af Maaltibet forlod han bem:
nererikr–sut ĸiinagpai; 2) bet hvormeb noget slipper
op: núngnt; E.-n paa hans Penge:
aningau–ssautaisa núngutât; bet er E.-n paa vort
Äjødforraad: tainássa neĸiutivta núngntâ;
giør E. paa det: nungúpa, nungutipà, - - (ta
ger det fidfie af bet): núngutaerpâ; gier E. paa
noget for ham: nungupà; faaer E. paa noget:
nungûtsivûĸ (-mik); 3) det yderfte af noget:
iso« niilc, kigdlik; Vandet« E.: nunap isua (el.
kigdlinga); jeg vil følge big lige til Verden«
E.: silap isuanut agdlàt áiparísavavkit; E.-n
af et Bræt: sagtlliligkap isua; E.-n af hans
Finger: agssàta nua; E.-n af dens Vinger:
suluisa núe; en Xnap paa E.-n af noget:
iso–Kilt; dets yderste E.: isorpià, nörpià; dets
forrefte E.: isua sagdleĸ. - - (et Fartøje):
sujua; bete bagefte E.: isua tunugdlei. - - (et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
