- Project Runeberg -  Dansk-grønlandsk Ordbog /
330

(1893) [MARC] Author: Jacob Kjer, Christian Rasmussen - Tema: Dictionaries, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - ligedan ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

ligedan — ligger.

- - med den: taimaeĸatigâ, ássigâ, naligâ; be
ere ligeartede: taimaeĸatigîgput, ássigĩgput,
naligîgput.

ligedan, er l.: taimáipoĸ.

ligefrem, hQn er l.: nalingínauvoĸ,
igtôr–nángilaĸ, perĸusersuípoĸ; bet er l.:
navso–ĸángilaĸ, nalunángilaĸ, nalunartoĸángilaĸ.

ligegyldig, han er L: isumáipoĸ,
nalingi–narpoĸ, - - (meb sine Ting): pikatauvoĸ el.
pikatagpoĸ, serpiuvoĸ el. serpilûvoĸ,
talagkå–poK (N($), - - med det: nalingínarâ,
pikatán–pà el. pikatautigâ, talagkåssutigâ; er l. mod
fine Medmennesker (ved deres Tab, Sorg el.
lign.): inoĸatine isumagingilai (el.
soĸutigí–ngilai); bet er l.-t: pissariaĸángilaĸ,
súsa–ssoĸ, sûkiartagssaĸ (S@), sôrdlo atauseĸ;
anfer det for 1.: pissariaĸartíngilâ, súsassorâ
el. súsassorînarpâ, soĸutigíngilâ; I.-e Ting:
pissariaĸángitsut, piúngitsut,
soĸutigissaria–ĸángitsut.

Ligegyldighed, en: isumáissuseĸ,
pikatáussu–seĸ, talagkássuseĸ; behandler ham el. bet med
L.: nalingínarâ, soĸutigíngilá.

ligeledes, Abv.: ama, ãmátaoĸ, -taoĸ, Aff.
gjioĸ.

ligelig, ligelige«, Abv.: ássigîngmilc,
ásøi–gîgsumik.

ligelydende, er l.: (oĸausê) taimáiput,
tai–maeĸatauvoĸ, - - meb bet: taimaeĸatigâ,
á–ssigâ (oĸautsimignt).

Ligemand, en, hans L.: naligissâ,
taimae–ĸatâ; har fin L.: naleĸarpoĸ; er han« L.t
naligâ, taimaeĸatigâ; er bleven hans L.:
nag–dlerpa; be ere Ligemænb: naligîgpnt,
nagdle–rîgpnt, taimaeĸatigîgput.

ligervis, Abv.: tannatnt, taima; l. fom: sordlo.

ligefaa, Abv.: tainiatut, taimátaoĸ.

ligefindet, er l.: (isumâ) taimáipoĸ,
isuma–ĸatauvoĸ, - - med ham: isumaĸatigâ; de ere
ligefinbede: isumaĸatigîgput.

ligesom, Abv. og Konj.: sordlo, -lusôĸ, -tut,
ata-màna (WS); bet er, l. han ikke længer var
den samme: sordlo avdlaulersoĸ, sordlo avdla,
ata-mana avdla; jvf. fom 3); uegtl. jeg sendte
ftrax Bud efter Lægen, l. jeg ogsaa felv efter
Evne ydebe ben Tilskadekomne Hjælp:
nakor–saĸ ernĩnaĸ arpârtitsivigâra. ãmátaoĸ
arĸu–narsimassoĸ sapíngisavnik nangmineĸ
ikior–para.

Ligevægt, en: oĸimaeĸatigîgssuseĸ, uegtl.
naligîgssuseĸ; be ere i L.: oĸimaeĸatigîgput,
naligîgput; bringer dem i L.:
oĸimaeĸatigîg–sarpai, naligîgsípai; fig. har (el. hor faaet) L. i

Sindet: tugdlumivoĸ, tugpatdlerpoĸ, - - ved
bet: tugdlũmíssutigâ, tugpatdliutigâ; taber
L.-en: oĸimaeĸatigîgkungnaerput,
naligîgkung–naerpnt, upilerpoĸ, nákalerpoĸ, ordlulerpoĸ,
- - i fit Sinb: isumanerdlulerpoĸ,
katsungaer–ssorpoĸ; er veb at tabe L.-en: upingavoĸ,
or–dlungavoĸ, - - (en Berufet): aulakôrpoĸ,
kâ–vikôrpoĸ; taber let L.-en (en Kajak):
pertuja–voĸ, - - (el. en (Saaenbe): patajavoĸ; taber
ikke let L.-en: pertujáipoĸ patajáipoĸ.

Ligfald, et: inûserdlemeĸ; har L.:
inîiser–dlerpoĸ, âvoĸ, inukutdlerpoĸ •» bøer af L.:
i–nûserdlerdlune toĸuvoĸ.

Ligfærd, en: (toĸussuraik) ilissineĸ,
ili–ssauneĸ.

Ligføíge, et: (toĸussumik) ilississut,
ilissi–nermut ilanssut.

Liggebøne, en: tingmiaut ivassoĸ.

Liggendefæ, et: akigssaut, peĸût.

ligger, er liggende: nalavoĸ,
makísimángi–laĸ, ínangavoĸ; í. paa Ryggen: nerfalavoĸ,
- paa fit Anftgt: patdlungavoĸ, - paa Siben:
ínangavoĸ, - paa Maven: nutdlangavoĸ,
pat–dlungavoĸ, - paa Bugen: aĸupivoĸ, paluvoĸ;
1. plat neb: nalavoĸ, - - (en Ting): nalârpoĸ,
magpârpoĸ; han í. gobt: nalavdluarpoĸ, -
-baarligt: natdlardlugpoĸ; l.fovenbe el. bøfenbe i
Vandet (en Sæl): nutdluarpoĸ; 1. ftilíe oven i
Vanbet (en Hval): pugsinarpoK-, l. meb ben flabe
Side nedab: patdlungavoĸ, magpârpoĸ, - med
ben flabe Sibe opab: nerfalavoĸ, - med Bunben i
Vejret: pusingavoĸ; Í.meb Panden paa noget:
púngavoĸ; l. paa Knæ: sêrĸumiarpoĸ. - -
for-ham: sêrĸumiarfîgâ; l. an (imod noget):
tú–ngavoĸ, talípoĸ (-mut); i. meb fin Enbe hvi^
lenbe paa Enden af det: pakinigpà, iperigpå;
de ligge meb Enderne paa hinanden: pakinigput,
iperigput; l. veb Siben af horn el. bet: tutigpa,
sanilerâ, sanianĩpoĸ; be ligge Side om Side,
- - veb Siben af hinanden: tutigput,
sanile–rigput; l. dobbelt: tavssutarigpoĸ,
kapitale–rîgpoĸ; be ligge ovenpaa hinanden:
ĸalerig–put, – oven over hinanden (terrasfevis):
ĸa–Harigput, ĸulerîgput; I. tyngenbe paa ham el.
det: nanertorpà; 1. faft: aulajángilaĸ,
aulajái–poĸ; l. paa Lur (efter et Tyr, man vil neb
lægge): ĸamavoĸ, - - efter det: ĸamavâ,
ĸamã–râ; 1. paa LEg: ivavoĸ; l. fyg: nalavoĸ,
nå–parsimavoĸ; l.for Døben: iluarsísángitsumik
náparsímavoĸ; 1. paa fit yderfte: toĸnnigsse
tikilerpá, ápaivoĸ; 1. over: uvdlivoĸ, únuivoĸ,
- - hos ham el. paa bet Steb: uvdliviga,
u–nuivfigå; l. to Tage over: mardlungnik uv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 15:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dakl1893/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free