Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skillerum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Skillerum — Skinb.
fig fra Selfkabet: aringarûpoĸ; f. fig af med
bet: Aff. -erpoĸ; s. fig veb det: tunivå, Aff.
-erpoĸ, nãmagsivâ; jeg vil ikte skille mig ved
det: tunineĸ saperpara; han har fkilt fig godt
veb det: nãmagsivdluarpâ, ajungitsumik
sana–vå (el. suliara); f. fig baarligt ved det:
eana–nerdlugpa, suliarinerdlugpå, ajortuinik piva;
skilles ab (i to Dele): avigpoĸ, - - (i fine en«
kelte Dele): inguvssorpoĸ, inguvssorarpoĸ, -
-(falber i Staver): isavoĸ; Mælken frilles ad:
ímuk igssorpoĸ; be fkilles ab (gaa hver til fin
Side): avigsårput, ilagigkungnaerput,
ataut–simikungnaerput; de ere fkilte ad:
akúneĸu–teĸarput, ingmíkôrput, - - (LEgtefolk):
aví–pnt; er skilt igjennem: sipivoĸ; er fkilt ab i
Skrævet (et flagtet Tyr): sipitagpoĸ, pipigpoĸ
(N@); er fkilt veb fin —: Aff. -erpoĸ.
Skillerum, et. Skillevæg, en: talo, akúneĸut;
sætter S. imellem dem: akúneĸutserpai,
akú–neĸutsersorpai; oprejfer et S. for fig:
talu–von, - - for ham: taluva, - - paa det:
talu–lerpà.
Skilletegn, et: avigsârut (oĸantsip).
Skillevej, en: avĸusineĸ avigsâmilik.
Skilling, en: sikilinge, örit mardluk.
skillinger sammen: (ôrinik) katerssuivoĸ; de
fkiHinge {ammen (til noget): kátúput el.
katú–put (N@), tapertarigpnt.
Skilning, en (i Høaret): nutsat ĸúpernere.
Skilsmisfe, en: avigsârneĸ; under beres S.,
i S.-ns Tage: avigsàrsimanerane,
avigsàrsi–matitdlugit-, LEgtefolks S. (LEgtefkabets Op*
løsning): nuliarit avinerat; søger S. (fra fin
LEgtefælle): (áipe) avíniarpâ.
Skilsmisfebrev, et: agdlagkat avissutit.
Skilt, et: nalunaerĸut, pisiagssanut
nalu–naerĸut.
Skiløber, en: sisorartoĸ (S®), atârtoĸ (N@),
sisôrârtoĸ (Prov); er en dygtig S.:
sisorat–dlarĸigpoĸ, atâtdlarĸigpoĸ.
íkirnler: oĸugpoĸ; er skimlet: 1) oĸugpoĸ,
2) fpec. (en Heft), ĸasserpoĸ (ĸimugtuarssuk).
Stimmel, en: 1) oĸuk, 2) ĸiniugtnarssuk
ĸa–ssertoĸ.
Skimt, et: akisugúneĸ; et S. af Dagslyset:
ĸaulernerata akisugnnera.
skimter, det s. frem: akisugúpoĸ,
erssilâler–poĸ, nuilâlerpoĸ; Solen s. frem: (seĸineĸ)
ĸúngorssorpoĸ, nuilâlerpoĸ, noerssorpoĸ
(Prov); s. det: issigiarssugpâ, taknjarssugpâ.
Still, et: 1) ĸaumaneĸ, akisungneĸ; et uty*
beligt, dunkelt S.: akisugiíneĸ; et fosforagtigt
S.: ingnerûlaneĸ; giver et fosforagtigt S.:
ingnernlavoĸ; jvf. fkinner; 2) ersRineĸ,
erssit–soK, taiináitûssârneĸ, Aff. t]ûssârpoĸ; S.-net
bedrager: erssínera sagdloĸítautaussarpoĸ,
tai–máitûssâraluarame taimáingilaĸ; under Vens
fkabs S.: asangnigtûssârdlune.
Skinangreb, et: sorssugtûssârneĸ; foretager
et S.: sorssugtûssârpoĸ.
• ftinbarlig ((j), er f.: nalunángilaĸ,
navso–ĸángilaĸ, Aff. -vigpoĸ; en s. Usandhed:
sag–dluliaĸ nalunángitsoĸ; ligner ham f.-t:
assi–givigpå; ben f.-e Djævel: Diâvulo nangmineĸ.
Stind, et: ameĸ; flere S.: amit; et S. af
en Hund: ĸingmip amia, - af en Sæl:
pui–ssip amia, - af en Hvalros: kauk, aorfip (el.
aorrup) amia; S. paa et Hvalbyr: måtak,
maigssak; S. paa en Kajak: ĸáinap amé; S.
paa Mælk el. anbet Flydende: ĸalipak; trækker
S.: ĸalíperpoĸ; S.-et paa en Tromme: ise-,
et S. med Haar paa: ameĸ merĸulik, - uden
Haar: ameĸ merĸoĸángitsoĸ, erisâĸ, erisagaĸ,
- hvor Hoarene ere afplukkebe hist og her:
eri–taĸ, erítagaĸ, - hvor Haar og Narv er fkolbct
af: kiagtagaĸ, kiagtaĸ (N®), - hvor Hoarene
ere affkrabebe (med Kniv): saUssaĸ; et (beredt)
hvidt S.: úneĸ. ntitaĸ, kãtitaĸ; et S. til
Baabebetræf: amigssaĸ, - - fkaaret op langs
Bugen: sîgínagaĸ, - - fkaaret op langs Siden
og Ryggen: igdluartaĸ; et S. til Saaler:
a–tungagssaĸ, - til Sæde paa Slæden: ingoreĸ
el. ingoraĸ, inoraĸ (N), - til Sæde i en Kajak:
igeiautaĸ; et S. til Underlag for Mad, der
fættes frem: migdliaĸ, atdliaĸ, manguvseĸ el.
manguvsak (Prov), - til Underlag i en Kajak:
manguvseĸ el. manguvsak (Prov), errnalisaĸ
el. ervngalisaĸ, - til Underlag paa BrEen:
ĸâĸ; et S. paa et Barn som Ble: nangeĸ; et
gammelt S., fom lægges oven paa et Hus for
Regns Skylb: itsat (Fl), - - paa et Telt:
ĸaler–ĸat (Fl), - - paa Vinbfiben af Hu^ el.
Telt-gangen: oĸûtaĸ; bet indre (sammensyede) S. i
et Telt: ilússat, itsat (Fl); et tynbhaaret S.:
saggaĸ; et tyt^aaret S.: anieĸ torssosôĸ el.
torssussoĸ (N@); et forfkavet (tyndt) Steb i
et S.: sârdlorssaĸ; et forfkavet S.:
sårdlor–ssartôĸ; et S. hvori et Lig er inbfyet: aumit,
- til at fy et Lig inb i: áumisigssaĸ; bereder
et S.: ámiorpoĸ, ámerivoĸ; bereder S.-et af
et Landdyr (ved at gnide bet meb Pimpsten el.
Murften): ersorpå; et veb (Gnidning meb Sten
beredt S.: ersortaĸ: tager S.-et af bet (Ty>
ret): amîarpâ, - - af en Sæl (nben at skære
den op): najugpå, - - (tilligemed Spækket):
ĸavssáupâ, - - af et Landdyr el. en Fugl« åg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
