Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spottefugl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
Spottefugl — Sproggransker.
Spottefugl, en: ilàrsiniöx (Kl), fig.
mitag–dlerajugtoĸ, mítatigdlîgajngtoĸ.
Spotteglofe, en: mítatigdlîssnt, oĸauseĸ
mítat, tusangiasârut; giver hom (ö.-r:
rnitatig–dlerpâ, tusangiasârpâ.
Spottelyft, en: rnitagdlerajugssuseĸ.
rnitatig–dlîgajngssuseĸ.
(potter: mítatigdlîvoĸ el. rnitautigdlîvoĸ,
mitagdlerpoK. asigssnivoir, inúkntigdlîvoĸ,
-ham: mítatigdlerpâ el. mitautigdlerpå,
raitag–på. mítatigâ el. mitautigå, mitarratiga (fj),
asigssorpà, inúkutigâ; fpottenbe Orb:
oĸaut–sit mitatigdlissut (el. mitagdlersut),
oĸaut–sit mitatit (el. rnitatigdlit).
Spotter, en: mûatiædlîssoĸ, mitagdlersoĸ.
Spradebasse, en: perârtoĸ, perrortôĸ.
spraglet, er f.: niilakulârpoĸ, milagtuvoĸ,
- - (Tøj): agdlagigsârpoĸ; en f. Sæl: ĸa.
-sigiaĸ; en ung f. Sæl: ĸasigiaraĸ; fanger en
f. Sæl: ĸasigiarpoĸ.
spreder bem: siaruarpai, siámarpai,
siamar–tipai, akutdlarterpai, tamatdlarterpai,
akúni–lerpai, akúnilersorpai. - - (fmaa Ting):
saggar–pai, – (en fammenløben Mængbe):
atautsimi–kungnaersipai, avigsàrterpai; f. dem fra hin*
anben (f. Ex. Pasferben): sivsagtipai,
avdlau–tipai; f. fine Ben: avdláupoĸ; s. bet ub:
sia–ruarterpai, - - (for at bet kan tørres):
mani–lerpâ, maniva, - - fig. (et Rygte, en
Efter-retning): tusardliúpâ, tutsiutípâ, kalerriúpâ;
f. Lys, Klarhed over det: ĸáumarsarpâ, fig.
navsuerpâ, nalnnarungnaersípâ; be ere fprebte:
siamåput, siarnasigput, tamasigput,
tamatdlar–put, akordlugput, akutdlarput, akngtúput,
siângáput.
Spring, et: pigsingneĸ; gjør et S.:
pigsig–poĸ, tingivoĸ, - - (uvilfaarligt): ĸigsserpoĸ,
- - over noget: avdlorpoĸ, akirnôrpoĸ, – over
bet: avdlorpâ. pigsigdlune ikârpâ; gaaer i S.
(en Heft el. Hund): pangaiigpoĸ; uegtl. ftaaer
paa S. til noget: perĸajâlerpoĸ, Aff.
-rĸajâler–poĸ ; ftaaer paa S. til at rejfe:
autdlarĸajâler–poĸ, - - til at gaa i Seng: ínarĸajâlerpoĸ.
Springet!, en: pigsingneĸ, pigsigtarneĸ.
fpringer, 1) han f.: pigsigpoĸ, - - fra en
Højde el. over en Kløft: tingivoĸ; f. op, sø i
Vejret: pikigpoĸ, ĸigsserpoĸ; f. omkring:
pig–sigsârpoĸ; s. over noget: avdlorpoĸ,
akimôr–poK, - overbet: avdlorpâ, pigsigpå; f. løs paa
ham: sorssugpå; s. affteb: arpagpoĸ, – i hurtigt
Løb: arpagtorssûvoĸ; s. hen til hom(for at hjælpe
hamel, lign.): arpápâ; f.fra bet ene til det andet
(f. Ex. ved en Examination): tamatíkarpoĸ,
- - af dem: tamatikarpai; s. bet over:
avdlor–på, ĸângerpâ, píngilâ; jvf. forbigaaer; f. ham
forbi: ĸângerpâ, pitarpâ; s.ifit Løb (et Lands
byr): pangaligpoĸ; 2) bet f.(faaer en Revne):
nutigpoĸ, núngerpoĸ, - - (knækker over, et
Baanb): kigtorarpoĸ; f. itu, f. i Luften:
ĸâr–poĸ; s. let itu: ĸâjavoĸ, sikagpoĸ; f. op (veb
at man flaaer paa bet): pigsikarpoĸ, - - (Fly5
benbe): tigssalugpoĸ, - - (en Dør):
magper–poĸ; (. til alle Sider: pigsikalavoĸ,
igdlôr–poĸ; f. om (Vinben): saĸiatdlagpoĸ; f. ud
(en Blomft): sivkerpoĸ; f. tilbage (veb at ftøbe
imod noget): akingmípoĸ, - - (Harpunen fra
bet harpunerede Tyr): píngorpoĸ, píngnivoĸ;
S. frem (fra fine Omgivelser): anitdlangavoĸ,
savssasigpoĸ. - - (Vand af Iorden): pikialavoĸ
el. pikialârpoĸ, puilavoĸ.
Springer, en: 1) pigsigtartoĸ, 2) msa.
Springflod, en: ulínersKnaĸ.
Springfyr, en: nukagpiaĸ ĸîlassoĸ (el.
au–lagsarigsoĸ), perrortâĸ.
fpringfk, er f.: pingnigtûmavoĸ, pîtáipoĸ.
Springtid, en: sarfarigsineĸ; i S.-en:
sar–farigsinerane; bet er S.: sarfarigsivoĸ.
Springvand, et: tigssalugtuliaĸ,
tigssa–lugtOK.
Sprog, et: inuiait (el. nunaĸatigĩt) oĸausê;
bet banfke S.: ĸavdlunât oĸausê; han taler
forfkellige S.: inuiait ássigĩngitsnt oĸausê
a–tortarpai (el. nalúngilai); taler bet — S.:
Aff. ..tôrpoĸ; jvf.taler; hor S.-et i fin Magt:
oĸalutdlarĸigpoĸ el. oĸalorĸigpoĸ; be have
famme S.: oĸauseĸatigîgput; han vil ikke ub
meb S.-et: ángigissaĸarpoĸ, oĸausigssane
nu–nuvai; bet S. ere vi ikke vante til: oĸautsit
taimáitut atorneĸ ajorpavut.
Sprogbrug, en: oĸauseĸ.
oĸauserineĸar–tartoĸ.
Sprogbygttittg, en: oĸautsit tugdlerîgssasê.
Sprogejendommelighed, en: oĸauseĸ
ingmí–kut ítoĸ, oĸauseĸ ingmíkôrtoĸ.
Sprogfejl, en: oĸauseĸ kúkussaĸ,
oĸauseri–nerdlugaĸ.
Sprøgforfter, en: inuiait oĸausînik
kigdli–siuissoĸ, oĸautseritôĸ.
Sprogforftnutg, en: inuiait oĸausînik
kigdli–siuineĸ.
Sprogforvirring, en: oĸautsit ássigingitsut
pâsigssáungitsumik ákúsimassut, oĸautsit
kú–kuneĸáinartut, pâsisimassuerúneĸ.
Sprogfærdighed, en: oĸalutdlarĸigssuseĸ el.
oĸalorĸigssuseĸ.
Sproggransker, en, fe Sprogforfker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
