Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - stiltiende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
stiltiende — stjæler.
îtiííiende, er s.: oĸángilaĸ, nipangerpoĸ; mest
adv. giver s. Samtykke: oĸarane akueraoĸ; der
er en s. Overenskomft imellem bem:
oĸaloĸati–gîngnatik isumaĸatigîgput.
Stimand, en: ínungniaĸ.
Stime, en: amisut, amisorssuit,
aulisagar–pagssuit, - (inbefrosfen ved et Vandhul i
Ifen): savssat (FO.
Stimefangft, en (af større Sødyr i en Is*
vaage): savssarneĸ; faaer et Tyr ved S.:
sav–ssarpoĸ; det Tyr, han har nedlagt ved S.:
savssartå; de ere paa S.: savssiput; brager
ud paa S.: savssiarpoĸ.
ftimlcr, be ftimle sammen: ugsagput,
nkerü–put, atautsimut katerssorput.
Stimmel, en: ugsagtut, ugsagtorssuit.
Sting, et: 1) kaportoĸ; hor S.:
kaportitsi–vok; 2) i Syning: kiluk, merssorneĸ; hûr
gore S.: kilugtuvoĸ, - jmaa S.: kilukípoĸ.
Stingfmertc, en: kaportoĸ; har S.-r:
ka–portitsivoĸ, kaporpå; jeg har S.-r i Bryftet:
sakiseavkut kaporpånga.
ítinter, er stinkende: tipituvoĸ,
nardlángunar–poĸ, nardlangavoĸ (S); s. ftærkt:
tipitôrssû–voĸ, tipitoĸaoĸ.
Stirren, en: issíkúneĸ, jvf. bet følg.
stirrer: issíkúpoĸ, issíkortuvoĸ, - paa hom:
issíkupâ, issigiuarpâ, issigerulugpâ. nåkúpã,
- paa bet: umerpâ, umeralârpâ, umerorpà,
na–kuniúpâ, nákutigâ; s. hen i Vejret for fig:
ukissivoĸ.
îtiv, er S.: ĸeratavoĸ, ajagulavoĸ - - i Lem*
merne: eĸarpoĸ, - - i et enkelt Lem (sygeligt):
tumarsimavoĸ, - - (af at bukke fig):
ajoringor–poĸ, - - (af Froft). ĸerivoĸ, ĸeratavoĸ, - - (en
Døb): igßsorarpoK, - - (@røb): kinerpoĸ; bliver
s.: ĸerátarpoĸ, aj agut dl arp oĸ, eĸartúngorpoĸ,
tumarpoĸ, igssorpoĸ; er bleven s.:
tumarsi–mavoK, igssorarpoĸ; uegtl. er s. (et Fartøj):
kíngujáipoĸ, orrardlugpoK, - - (et Menneske):
igtôrnarpoĸ, rnakitavoĸ; en s. Kuling:
nagti-■maneĸ; bet blæfer en s. Kuling: nagtimavoĸ,
nagtimangârpoĸ; en f. Mil: mile
sivnerdlu–go; en f. Time: nalunaerĸútap akúnera
ĸá–ngerdlugo; bet er en f. Pris, det kofter:
aki–sôrssûvoĸ; adv. fer f.-t paa bet: issikúpâ,
i–ssigiuarpå, - - i Vrebe: issíkordlugpâ,
issi–gerdlugpå; jætter f.-t imod bet: ajagpå; hol*
der f.-t i det: noĸípâ, - - paa fin Mening:
norĸaivoĸ, sukagpoĸ, oĸautserîpoĸ,
saĸitse–rĩpoĸ.
stivbenet, er f.: tuinarsimassurnik nioĸarpoĸ,
eĸartnnik nioĸarpoĸ.
Stivelfe, en: ĸerátarsaut; kommer S. i bet
(Vanbet): ĸerátarsauserpâ, - - (Tøjet):
ĸerá–tarsarpâ.
ftiver bet (Tøj): ĸerátarsarpâ; f. det af:
a–jagutserpâ, sukarpâ, ĸerátarĸuserpâ, - - (en
Konebaad, tagen paa Land): ajagutarpâ.
Stiver, en: ajagutaĸ. ĸerátarĸut, sukaĸ,
tô–rutaĸ, - paa Siben af en laftet Konebaab (for
at holde paa Laften): nap armt, napariaĸ (S®);
sætter S. til bet: ajagutserpâ, ĸerátarĸuserpâ,
sukarpâ, tôrutserpâ, - - til en laftet Konebaab:
naparĸuserpâ, napariarpâ eí.
naparísser–pâ (S@).
stivfrossen, er f.: ĸerivoĸ, ĸerissorssûvoĸ.
ftivhaaret, er s.: ĸeratasûnik merĸoĸarpoĸ.
stivhalfet, er f.: eĸartumik ĸnngaseĸarpoĸ.
Stivhed, en: ĸeratássuseĸ, ajagulássuseĸ,
eĸarssuseĸ, turnarsirnássuseĸ, fig. (om et Men^
nefke): igtôrnarssuseĸ; jvf. ftiv.
Stivkrampe, en: noĸarnerssnaĸ.
Stivnakke, en, fig.: oĸautserîtsoĸ,
nâlagse–rîtsoĸ, rnángertorssnaĸ.
ftipliattet, er f., fíg.: oĸautserĩpoĸ,
nâlagse–ripoĸ, rnángerpoĸ.
stivner: igssorpoĸ, igssorarpoĸ, - af Kulde:
ĸerivoĸ, ĸerátarpoĸ, ajagutdlarpoĸ; er stivnet:
igssorĸauvoĸ, igssorarpoĸ, - - af Kulde:
ĸeri–sirnavoĸ, ĸeratavoĸ.
Stivning, en: ĸerátarsaineĸ, ĸerátarsagauneĸ.
Stivfind, et: saĸitserîssuseĸ,
nálagseríssn–seĸ, mángerssuseĸ.
ftivfittdet, er f.: saĸitseripoĸ, nâlagseripoĸ,
oĸautserîpoĸ, uterîpoĸ, rnángerpoĸ.
Stivruldetbed, en, fe Stivfind.
Stjerne, en: uvdloriaĸ; uegtl. en S. fom
Orben el. lign.: uvdloriaussaĸ; han har en
høj S. h°8 mig. iluaringârpara, sakirnereĸâra.
Stjernebillede, et: uvdlonssat katerssat
(taiûteĸartitat).
Stjernehimmel, en: ĸilak uvdlorialik.
Stjernekiger, en: nvdloriarsiortoĸ.
stjerneklar, bet er f.-t: atdlârĸigpoĸ uvdlorí-
-ssat erssitdlutik.
Stjernekort, et.’ uvdlonssat assinge.
Stjernekyttbig, en: uvdlorissanik ilisimassoĸ
(el. misilĩssoĸ).
Stjerneftlld, et: uvdlorissap anå.
ftjernet, er s., fe blisfet.
ftjæler: tigdligpoĸ, - bet: tigdligpâ, - fra
ham: tigdligfigå; har Hong til at stjæle,
tig–dligkajugpoK, tigdlingniáinarpoĸ; uegtl. f. fig
til at gjøre noget: ángiortuniik pivoĸ; s. fig
ind i Hufet: igdlumut ángiortumik iserpoĸ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
