Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. De kirkelige Billeder (Ikonografi) - Andet Kapitel. Kirkelige Historiebilleder og Enkeltfigurer - § 102. Kristusbilledet - § 103. Billeder af den Helligaand - § 104. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Miclielangelos korsbærende Kristus i Kirken Maria sopra
Minerva i Eom og Thorvaldsens Statue i Frue Kirke i
Kjøbenhavn. N
§ 103. Billeder af den Helligaand. Den Helligaand
afbildes som ovenfor sagt sædvanlig som en Due (Joh. 1, 32)
eller i Forbindelse med Treenighedens øvrige Personer i den
smagløse middelalderske Kunst som en med disse identisk ud
seende mandlig Skikkelse (se § 100).
§ 104. Englene. Medens Herrens Engel i det gamle
Testamente oftere fremstilles i Kristi Skikkelse, idet den
tænkes som Guds egen umiddelbare Aabenbarelse paa Jorden
(Gen. 16, 10, kfr. V. 13; 18, 13. 17) afbildes Englene i Alminde
li^li6sl i den kirkelige Kunst snart som ungdommelige, altid
beklædte og næsten altid vingede Væsener, snart — navnlig
i senere Tiders Værker — som vingede Børn, lig den antikk
Kunsts Genier. Erkeengléne fremstilles altid paa den først
nevnte Hlaacle. I den Xidre Kunst er Nrkeen^iene tre, der
ofte afbildes med sine Navne tilføiede i latinsk Oversættelse :
Michael s^< Oms est Deus»), «Overenglen» (Judæ Brev V. 9), i
ridderlig Rustning, kjæmpende mod Dragen, Djævlen. (Den
mod Dragen kjæmpende Michael er, hvor han fremstilles ucl6n
Vinger, ikke altid let at skjelne fra St. Georg — sædvanlig
har Michael dog en Lanse og er tiltoslB, meHeuB St. Georg
har et Sværd og er tilhest.) En prægtig Fremstilling at St.
Michael er Guido Renis i Kapuzinerkirken i Rom. Stundom
fremstilles han veiende Sjælene (H. Memling i Danzig), stundom
tiNeeAA6B de ti Landeplager ham. Gabriel i/oT-i^tit) Dei),
Luk. 1, 19, forkynder Samsona, Johannes’ og Jesu Fødsel,
bærende en Liliestængel, ogsaa som en Jæger jagende En
hjørningen (se Enhjørning under Symboler § 89). Raphael
(Medicina Dei) ledsager lodiaB, bærende en Fisk og aaben
barer Hyrderne Jesu Fødsel. I en senere Tid tilt’sieB som den
fjerde Erkeengel Uriel (Lumen Dei), der sidder ved Kristi
aabnede Grav og ledsager Diseiplene til Emmaus. Hans Attri
dnter er Bkrittrnlle og Bog.
Af de øvrige Nn^le navngiver og afbilder Middelalderen
følgende, som den forsynedé med hver sit Attribut: Chamael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
