Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindre klart og mere tvilsomt kan det derimod synes,
hvorledes ogsaa mál i þjóðarmál skulde kunne have en saadan
Betydning, ligesom en saadan Betydning af Ordet mál saavidt mig
bekjendt ikke tidligere er paavist for det gamle norske Sprogs
Vedkommende. For de tyske Sprog er den derimod bekjendt
som gammel og almindelig. Navnligen bruger Lex salica Ordet
i den latinske Form mallus netop i Betydning af þing, og
ligesom der Udtrykket ad mallum manire betyder at indkalde, stevne
til Tings, saa bruges de deraf dannede Verber mallare, admallare
i samme Betydning, medens malloberg betegner Tingstedet
eller det Bjerg, paa hvilket man holdt Tinget, i Lighed med,
at Stedet, hvor det islandske alþingi holdtes, kaldtes lögberg, og
man i Norge har "Ledingsberg" som Benævnelse paa gamle
Tingsteder og Markedspladse i Nordlandene, hvor de fik sit Navn af,
at Ledingen der blev opkrævet.
Som sammensatte tyske Ord, hvoraf mál med denne
Betydning udgjør den ene Halvdel, kan nævnes: 1) mht. malstat (ght.
mahalstat) ɔ: gerichtstätte, Müller & Zarncke Mittelhochd.
Wörterb. II, 2, 601; in disz Neupergerische landgericht auf der
gewenlichen mahlstat Oesterreich. Weisthümer VI, 1289; mnt.
malstat, malstede: loco legitimo banni regalis qui locus vulgo
malstad vocatur Wilmans westfal. Urkunden III, Nr. 431 se
Schiller-Lübben Mnd. Wb. III, 17 a; 2) mnt. malman = dingman, gn.
þingmaðr: duth hebben vorgemelte die malszlude (jvf. ordelslude i
det foregaaende) vor recht in gebracht unde von wegen des ganzes
gerichts umstandes gesprachen Oldenb.Urk. fra 1562 efter
Schiller-Lübben Mnd. Wb. III, 15 a. jvf. Grimm Weisthümer III, 210.
218.2; 3) burmal = bursprake Grimm Weisthümer III, 209. 211[1].
At mál, som foruden at have andre Betydninger ogsaa
betyder Tale, Samtale, eller Sag, som er Gjenstand derfor, som
foredrages, hvorom der forhandles, i det gamle norske Sprog
tillige har haft Betydning af þing, stefna, Møde, hvor saadanne
Forhandlinger føres eller deslige Sager finde sin Afgjørelse: dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
